Oversigt fra vest
.
Oversigt fra syd
.
Oversigt fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Thisted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
1603121
Sted- og lokalitetsnummer
110602-67
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.); Stenbygget grav, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 3,5 x 20 m Ø-V x 29 m N-S. Mod vest ca. en fjerdedel afgravet. I top sænkning 4-5 m bred og 1 m dyb, heri ses 2 ret store sten med flad inderside sat vinkelret mod hinan- den, formodentlig rest af en lille Ø-V orienteret kiste. Græsgroet i ager. I højen fundet urner.

Undersøgelseshistorie

1878
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1878
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1915
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Ældre, tilgroede afgravninger i V- og S-side. Tilgroet kreaturskade i N-side. I midte tilgroet plyndringshul, 4-5 m. bredt, 1 m. dybt. Ingen sten synlige. Heri ulovligt placeret læskjul til får/geder. På top af høj afslidning af overflade efter kreaturfærdsel, ved Ø-lige højfod mindre skrænter efter kreaturnedtrædning. Ejer lovede, at læskjul på høj ville være fjernet pr. 1.12.1980. Ejeroplysning på skema. ** Sagsbehandlerkommentarer ** Genbes. *** Genbesigtigelse *** 29.6.1981: Læskjul til får/geder flyttet fra højtop til østre højfod. Gjorde ejer opmærksom på, at der stadig forelå overtrædelse af §53. Til trods herfor var det ikke muligt at opnå en frivillig, ny aftale om fjernelse af læskur. Ejer lovede dog at lægge jord på nye kreaturskader inden 1.11.1981. JHB ** Sagsbehandlerkommentarer ** Genbes. for at kontrollere retablering. Hvis skur stadig findes, må Fredningsnævnet evt. tage affære. *** Genbesigtigelse *** 5.5.1983: Skade i top ikke udbedret. Stadig uden bevoksning. Hak i Ø-lige højfod tilgroede. Stadig gedeskur ved Ø-lige højfod. Ejeren lovede at lægge jord på skaden i toppen, så græs og at fjerne gedeskjulet samt nogle rustne maskindele ved 1603:120. Han nævnte, at han gerne ville have 1603:124 jævnet og mente, at han, ifølge det dokument han har liggende, selv kunne fjerne højen. Der blev sagt, at højen kun kan fjernes efter ansøgning og undersøgelse. ALO Bevoksning: 1980: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Græsklædt høj i ager.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenbygget grav

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links