Rundhøj, mv., Langmosehøj

Tingl.: 16/6 1927, Søren Pedersen Øris og hustru Sølvbæger Afm.: MS 1927, ved G. Rosenberg. Høj, ca. 3 x 18 m, omsluttende 2 udgravede jættestuer belig- gende i højens sydlige halvdel, Ø-V for hinanden. Det vestlige kammer er 2,50 m langt i N-S, 2 m i Ø-V, 1,10 - 1,50 m højt, sat af 2 sten mod Ø, 2 mod V, 1 mod N og 2 mod S, der danner hjørnesten i gangen. 3 dæksten på plads. Gang mod S, 5,60 m lang, 0,40-0,60 m bred, 0,70 -1,00 m høj sat af 5 stenpar. 6 dæksten, på plads. Det østlige kammer er 2,90 m lang i N-S, 1,90 m i Ø-V, 1,20 - 1,60 m højt; sat af 3 sten mod V, 4 sten mod Ø, 1 for hver ende. 3 dæksten på plads. Gang mod Ø, 5,10 m lang, 0,50 - 0,60 m bred, 0,50 - 1,00 m høj. 4 dæksten, på plads; 2 forhen fjernede. Om højfod 65 svære sten, der står tæt og regelmæssigt; 2 mang- ler mod V; nogle hælder lidt udad. Medindbefattet i frednin- gen er så meget af den omgivende jord, at hele arealet bli- ver 21 m i tværmål. Ved højfod stensatte jernaldergrave. NM I: Jættestue med 2 indgange i syd. Mål 3 x 18 m. Ved højfod stensatte jernaldergrave. (Bevaringstilstand - se beretning ved G.R.).

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Man ved ikke meget om bronzealderens religiøse ceremonier, men i flere tilfælde er der fundet gådefulde anlæg, der tyder på en form for dødekult. Under nogle få gravhøje har man således observeret mærkelige rammer bygget af mindre sten. Sandsynligvis har de været anvendt ved ritualer i forbindelse med den første begravelse og forud for opførelsen af gravhøjen. Læs videre her.

Hus, opførelse af huse til permanent ophold for mennesker kendes tilbage til forhistorisk tid omtrent samtidig med bondekulturens opståen, ca. 9000 f.v.t. Efterhånden udvikledes forskellige husformer, der var tilpasset lokale forhold og byggematerialer, fx ler, træ, strå, tørv og is. Læs videre her.

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Læs videre om

• Langhøj, mv., Tostrup, Vester Tostrup
• Rundhøj, Hørhøj, Vester Tostrup
• Rundhøj, mv., Bavnehøj, Vester Tostrup
• Rundhøj, Rønhøj, Vester Tostrup
• Rundhøj, Rønhøje

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder