8514 skilt ved vej
.
8515 pæl ved vej
.
8518 gang
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
442682
Sted- og lokalitetsnummer
070208-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, m. jættestue. Højen 2 x 15 m, bevokset med græs og buske i ager. Kamret, der er åbent mod vest er 13 m langt i ØNØ-VSV, bredden mod vest er 2,15 m, mod øst 1,8 m. 10 bæresten i kamrets nordside, 7 bæresten i sydsiden. Bæreste- nene er 1,10-1,45 m høje, hvilket angiver kamrets højde. Over kamret 5 dæksten, et lignende antal tidligere fjernet, ingen jord over kamret. Mod syd udgår fra kamret en gang, 5,75 m lang, indtil 1,5 m bred, ca. 1 m høj. Sat af 5 bære- sten i hver side, samt et sæt lavere karmsten. 3 dæksten over gangen. Adgang: Guldborgsund kommune, Catharina Oksen, har 19. juni 2008 oplyst, at der er adgang til jættestuen ad en trampesti gennem marken. Man kan se fra pæl til pæl.

Undersøgelseshistorie

1845
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1845
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed udgravningen af gangen fandtes ca. 10 skeletter. 4-5 skeletter i kammeret, ca. 5 skeletter i en anden gang. Ca. 30 skeletter i alt. Fund af ravperler, skår, flintøkser og 4 senneolitiske-dolke. Dørsten mellem 2 karmsten.
1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue med Gang mod Syd til øst dannet af 5 Par Sten, de yderste Dækstene mangler. Efter den anden Sten fra Gangens Munding findes der i hver Side ligeoverfor hinanden en fremspringende Karmsten. Kammeret har Længderetning lodret paa Gangen, det er bygget af 5 meget store Sidesten til hver Side af Gangen og med 11 Sten i den modsatte Side, 2 Stene i Kammerets Ender. Begge Ender af Kammeret ere delvis sløifede hvorimod hele Midten er bevaret med Dækstenene og derover Jordhøien, som fuldstændig skjuler dem. Kammerets Bredde er c. 6 Fod. Stue og Gang have engang været udgravede, dog næppe tilbunds, men Jorden er paany trængt ind og enkelte Dækstene ere gledne ned, saa at Jættestuen nu er utilgængelig. Herfra Mus. N. 7976.[[- 80]]. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1940
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed undersøgelse i forbindelse med restaurering af jættestuen fandtes 10 flintøkser, flækker, 1 dolk, 2 senneolitiske pilespidser, lerkarskår og fragmenter af ravperler. Desuden fandtes dele af mindst 2 skeletter og mange oldsager under nedskredne dæksten. De fleste fund blev gjort i den omrodede fyld i og omkring kammerets vestende og østende, kun få i uforstyrret bundlag.
1940
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj. m. jættestue. Højen 2 x 15 m. bevokset med græs og buske i ager. Kamret, der er åbent mod vest er 13 m langt i ønø-vsv. bredden mod vest er 2,15 m. mod øst 1,80 m. 10 bæresten i kamrets nordside, 7 bæresten i sydsiden. Bærestenene er 1,10-1,45 m høje, hvilket angiver kamrets højde. Over kamret 5 dæksten, et lignende antal tidligere fjernet, ingen jord over kamret. Mod syd udgår fra kamret en gang 5,75 m lang indtil 1,50 m bred, ca. 1 m høj. Sat af 5 bæresten i hver side samt et sæt lavere kammersten, 3 dæksten over gangen.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue "Listrup" i høj. 18 m. Ø-V, 16 m. N-S, 2,75 m. set fra V, 3,75 m. fra Ø. Kammer ØNØ-VSV. Indgang NNV-SSØ-orienteret. Kammer 13 m. langt - åbent i V, bredden i V 2,1 m. og i Ø 1,9 m. 10 bæresten i kammerets N-side, 9 bæresten i S-siden 1,1-1,45 m. høje, 2 bæresten i Ø-enden. 7 dæksten over kammer, ingen jord over kammer, 2 midterste dæksten løftet til siden i N. Mod S indgang 5,75 m. lang, indtil 1,5 m. høj, i S 70 cm. ved kammer. Sat af 5 bæresten i hver side samt et sæt lavere karmsten. 2,2 m. fra S indgang, åbning 65 cm., 3,75 m. til 2. sæt karmsten ved kammer, åbning 90 cm. Bæresten ved indgang fungerer også som karmsten. 3 dæksten over gang. Yderste S-del uden dæksten. Gang 1,25 m. bred i S. Strandsand strøet over jættestuens bund og gang. Pløjes indtil 1-1,5 m. til højfoden. Højen fladtoppet. Sider bærer tydeligt præg af gammelt kreaturslid. Paddehatteform. Højen under plejeplan. Enkel tjørn ved SV-fod, eg i N. Enkelte gamle, opsamlede marksten ved N-fod. Hvis jættestuens kammer symmetrisk omkring gang har det oprindeligt været 14,70 m. langt. ** Seværdighedsforklaring ** Jættestuen med det længste kendte kammer. Indgår allerede i plejeplan og seværdighedsplan - se T. Andersen og SV. Thorsen rapport B3.1880, Lb.nr. 7. Nyskiltning opsat. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1987
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDe gamle jernstøtter, opsat i 1940/42, blev erstattet af nye i rustfrit stål. En flækket dæksten blev sikret ved montering af to rustfrie stålbånd på undersiden. Se beretning.
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2013
Museal restaurering - Museum SydøstdanmarkMuseal restaurering.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links