oversigt set fra SV
.
eroderet højside
.
toppen af kammeret er synlig i højoverfladen
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
38212
Sted- og lokalitetsnummer
040411-4
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Norgaardene. Tingl.: 27/7 1893, gdr. Lars Larsen ifølge forpligtigelse pålagt i købekontrakt af kammerherre C. Castenschiold til Borreby. Høj, 2,5 x 14 m. Afskåret i siderne. I toppen ses det øverste af et 2,8 x 1,8 m stort gravkammer, bygget af to lag sten. Delvis kratbevokset i ager.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVestligst en Gangbygning indesluttet i en rund Jordhøj c. 50'i Diam. Kammeret er 12' l. 6'6" br med en ikke udgravet Gang mod NØ. For godt 30 Aar siden [1854] er der gravet "tilbunds" i Kammeret, men dette er nu atter temmelig jordfyldt. Sidestenene ses at være forhøjede ved paalagte temmelig store Sten afstoppede med flade Stene. I Niveau med denne Overbygning hviler den inderste Gang-Dæksten. Dæksten over Kammeret mindes ikke. Ved den omtalte Udgravning traf man i 1 Alens Dybde Ben under Humpelsten. Derunder en flad Sten, der dækkede et andet Skelet. Ved Siderne ligesom "indmurede" Jydepotter. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1884
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Samme tekst som berejsn.1884]. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2,5 x 14 m., afskaaret i Siderne. I Toppen ses det øverste af et 2,8 x 1,8 m. stort Gravkammer, bygget af to Lag Sten. Delvis kratbevokset i Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Den måler ca. 2,5 x 18 x 14 m i NØ-SV'lig retning, med ældre afskåret fod og noget uregelmæssigt hvælvet med ret stejle sider, visse steder indgravet. I toppen mod NØ ses det øverste af et gravkammer, i NV-SØ'lig retning med 3 bæresten SV, 1 NV, 2 NV og 1 tærskelsten ?, indre mål ca. 1,5 x 1,5 m, nu 0,5 m dybt. Ingen dæksten. (Jeg har ikke set noget tilsvarende). Den ligger ud til ældre markvej, ca. 100 m fra landevej. Ejeroplysninger på berejserblanket. NB : også berejst af ECP d. 17/6-83. ** Seværdighedsforklaring ** Høj m. specielt gravrum, i åbent landskab, nær andre mindesmærker. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links