Fortidsminde set fra nordøst
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Nordfyns Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34162
Sted- og lokalitetsnummer
080305-7
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 3416-2,3,4,1 Tingl.: d.3/10 1882 (købte) Afmærkn.: MS (1890) En oprindelig rund høj, nu firsidigt afpløjet ved foden, så at den har et tværmål af 47-65' (14-20 m.). I et mod syd gravet hul ses 2 dækstene og 2 sidestene i et grav- kammer. I granplatage, men højen uden bevoksning (græs).

Undersøgelseshistorie

1850
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa et højt Bakkedrag har ligget en tæt samlet Gruppe af 6 Høje [sb.5-10]: Af de to fredlyste Høje (se A. P. Madsens Tegn.) indeslutter den nordlige [sb.7] et som det synes forstyrret Gravkammer med to kolossale Dækstene. Det siges udgravet for over 50 Aar siden [ca. 1832] (af dav. Pastor Hald og Adjkt. Paludan-Müller) og deri skal være fundet et i Siderne takket Spyd, en skarp "Kile" og en lille "Fløjtesten" med et Hul i. Den sydlige [sb.8] indeslutter en lille Gangbygning 6'5" br x 6'7" l. med Gang mod SØ. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn oprindelig rund høj, nu firsidet afpløjet ved foden, så at den har et tværmål af 14-20 m. I et mod syd gravet hul ses 2 dækstene og 2 sidestene i et gravkammer. I gravplantage, men højen uden bevoksning (græs). Tingl. 1882 MS.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStor kuplet høj, med et gammelt udgravningshul imod syd, 6x8 m. Heri ses omtrent ved højmidten 2 store dæksten hvilende på 2 bæresten, ant. rester af et jættestuekammer. Dækstenene har en længde på ca. 2 m og en bredde på ca. 1,3 m og stikker nordenden delvis ind i højens midte, ca 1 m under højtops niveau. På højens top står FM og GI stenene nedgravede. Et ubetydeligt slidspor ant. fra dyr går ind over højen i retning nord-syd. Højens form ved foden er nærmest firkantet, ant. efter tidl. pløjning. Højen er bevokset med unge løvtræer, selve det øverste af højtoppen er vegetationsløs. Beliggende i mindre skovområde sammen med højene nr. 3416:1,3,4. . Mål: 3x15x16 m. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links