Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
302817
Sted- og lokalitetsnummer
010605-16
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 3301 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 374 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fredningen af dyssen ophævet 11/5-2005 Dyssen er flyttet til museumsområde - og er herefter ikke fortidsmindefredet ************************************************************ Tingl.: 26/8 1875, Gdr. Hans Svendsen. Afmærkn.: 1921, Bud Nielsen. Høj, 6 x 9 m, 2 m høj, hvori dyssekammer af 3 bæresten og flækket dæksten.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøiere oppe paa samme Bakke [som sb.15] ligger en Dysse, bestaaende af 3 Bæresten og 1 Overligget. Den aflange Gravkiste er aaben mod Syd, Overliggeren revnet og gledet noget ud fra sin Plads. En lav Høining, dannet af Jord og mindre Sten naar op til Midten af Bærestenene. Undersøgelsen vanskeliggjordes ved en mængde Marksten, som vare kastede sammen om Dyssen. Mindesmærket blev skjænket til Staten af Gaardeier Hans Svendsen, se Pl. 25,1-2. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1875
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1921
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Resterne af Jordhøjningen ligger nogle samlede Marksten, ikke mange, de bør fjærnes, naar Mærkesten opsættes, hvilket der er Anledning til at udføre snart, idet Fredningen er meget gammel og Ejendommen ustandselig i Handel. Fremdeles kan der vistnok være Anledning til at undersøge Kamret, der synes uudgravet. Ved denne Lejlighed bør de 2 Halvdele af Dækstenen bringes nær til hinanden, de ligger nu med 15-20 cm Mellemrum.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 6 x 9 m, 2 m høj, hvori Dyssekammer af 3 Bæresten og flækket Dæksten.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1959
Grus-/sandgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1959
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssen flyttet 125 m mod vestsydvest, lille høj, ca 10 m i diameter opkastet omkring det genrejste kammer, se ber.
1959
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1998
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssen, der var flyttet i 1950’erne, blev flyttet til museet Færgegården. Se beretning.
2005
Aflysning - KUAS, Fortidsminder
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterFFM_AFLYS,S

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links