Foto, detalje
.
Foto, detalje
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Albertslund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
31293
Sted- og lokalitetsnummer
020206-2
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Højsagn, Nyere tid (dateret 1900 e.Kr. - 1999 e.Kr.); Affaldsgrube, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredlyst af gårdejer, sognefoged Godtfred Jacobsen og hustru. 9 september 1930. Diplom Afmærkn.: MS 1931, F. Stoltze. En høj, 2,70 x 15 m.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGravhøj, 9' høj, ca. 50' i Diam., Højen, som er meget afgravet langs Siderne, er omkring Foden bevoxet med meget store Træer. Bevoksning: 1988: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1889
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Uspecificeret institution
1930
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Uspecificeret institutionMan begyndte at bortgrave højen, men arbejdet blev stoppet p.g.a. formodet sammenhæng mellem dette arbejde og dødsfald blandt hestene.
1930
Privat udgravningSværd fundet i toppen af højen.
1936
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOplysning fra Marie Jakobsen om dødsfald blandt hestene efter gravning i højen før 1930. Derefter standsedes arbejdet.
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn høj, 2,70 x 15 m. [[Efter nævnets kendelse fredet i 5 m's omkreds. 442/54]].
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDimensioner iflg. blå kort ikke eftermålt, men rimeligt sandsynlige. Bevokset med 6 store og 2 små løvtræer på højsider, især ved fod. Hertil lidt løvkrat, bl.a. fra rodskud fra træerne. Iøvrigt græsdækket, men noget afslidt. Førdselsskader efter fodgængere mod alle 4 verdenshjørner. Beliggende i have til forsamlingshus, omgivet af velholdt græsplæne. Sanering i form af fjernelse af buske, rodskud og lavtsiddende grene ønskelig. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderlig seværdig. Offentligt tilgængelig. Parkeringsmuligheder på forsamlingshusets P-plads. Bevoksning: 1988: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1992
Diverse sagsbehandlingKøbenhavns Amtsmuseumsråd blev opmærksom på, at der i forsamlingshuset blev udstillet et bronzesværd fundet i højen.
1993
Danefæ indsendt af lokalmuseum
1993
Danefæ erklæring ved Nationalmuseet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBronzesværd B 17684.
1995
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2003
Byggeri og anlæg - Kroppedal Museum, Arkæologi
2003
Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, Arkæologi
2004
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links