Rundhøj, mv., To (#2)

©
Oversigtsbillede - højen set fra NØ
.
Licens: Begrænset anvendelse
Oversigtsbillede - højen set fra NV
.
Licens: Begrænset anvendelse
Oversigtsbillede - højen set fra SØ
.
Licens: Begrænset anvendelse

I en gruppe af oprindeligt 26 store græstørvsbyggede høje fra ældre bronzealder (højene er opført i perioden ca. 1400 – 1200 fvt.) er ni høje fredede og stadig markante i landskabet. Tre af disse er særligt store og ligger tæt på hinanden på bredden af Kongeådalen. Det er Riishøj, Skelhøj og Storehøj. Tobøl ligger i et knudepunkt, hvor en af oldtidens jyske hovedfærdselsårer til lands skærer Kongeåen. Mange af højene her indeholdt meget rige begravelser.

Faktaboks

Kommune
Vejen Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
350528
Sted- og lokalitetsnummer
190303-95
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenbygget grav, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Grube (uspecificeret funktion), Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dyrkningsspor, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Skel (uspecificeret), Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1956 e.Kr.); Dige (uspecificeret), Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1956 e.Kr.)

Original fredningstekst

Meget anseelig høj, 4,3-4,8 x 28-29 m i N-S, 20-22 m i Ø-V. Ca. 1/5-1/6 af højens østside, på naboejendommen mod øst, er bortgravet og højen står her med stejlbrink. Henover højen i N-S langs skellet et jorddige. Højens top afgravet og fremtræder nu let forsænket. Større sænkning fra højens midte ud gennem højsiden mod V, gamle kartoffelkuler ved foden mod V og SV, iøvrigt mindre beskadigelser i siderne. Græsgroet, med enkelte fyrre- buske, i ager. Frisk indgravning i højens sydside.

Undersøgelseshistorie

1898
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Høi af meget betydelige Dimensioner, Høiden er nu 4,30 met. Tværmaalet 28,00 met. Toppen er helt borte. Det ser ud som om der i Toppen havde været gravet et Hul, hvoraf Jorden var ført ud mod V, hvor der nu ligger en Jordbunke, og Hullet senere fyldt med den den Gang staaende Toprest. Over Høiens Østside løber et med Bjergfyr beplantet Dige i Retning N-S. Østsiden af Høien er bortgravet, saa at Høien mod Ø er begrændset af en brat Skrænt af omtr. 3,00 met Høide gaaende gjennem hele Høibunden fra N-S. Græsgroet i Ager. I Østsiden skal der være et Stenkammer.
1898
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Meget anselig Høj, 4.3-4.8 x 28-29 m i nord-syd, 20-22 m i øst-vest. Ca. 1/5-1/6 af højens østside på naboejendommen mod øst er bortgravet og højen står her med stejlbrink. Henover højen i nord-syd langs skellet et jorddige. Højens top afgravet og fremtræder nu let forsænket. Større sænkning fra højens midte ud gennem højsiden mod vest, gamle kartoffelkuler ved foden mod vest og sydvest, i øvrigt mindre beskadigelser i siderne. Græsgroet, med enkelte fyrrebuske, i ager.
1956
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
På fredningsrejse i efteråret 1955 i Føvling s. (Malt h., Ribe a.) besigtigedes sb. 95: En gravhøj beliggende på matr. nr. 15 e af Tobøl. En anseelig høj, 4,3-4,8 x 28-29 m. i N-S, 20-22 m. i Ø-V. Ca. 1/5-1/6 del af højens Ø-side - på naboejendommen mod Ø - var bortgravet, og højen stod her med stejlbrink. Henover højen i N-S langs skellet et jordige.Højens top var afgravet og fremstod let forsænket, heri et større dybt hul. Større sænkning fra højens midte ud gennem højsiden mod V, gamle kartoffelkuler ved foden mod V og SV, i øvrigt mindre beskadigelser i siderne. Græsgroet, med enkelte fyrrebuske, i ager.
1957
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2004
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Totaludgravning af Skelhøj bortset fra de nederste 2 meter af korsbalke og 40 cm. højfyld i NV-kvadranten. Højen dateres til 14. årh. f. Kr. Centralgraven var let nedgravet i undergrunden gennem et brandlag og var blevet plyndret, sandsynligvis allerede i bronzealderen og igen i midten af 1800-tallet. Højen var efter alt at dømme opført i et sammenhængende konstruktionsforløb med en kompleks skal-på-skal opbygning opdelt i forskellige radiære segmenter med tilhørende ramper. Byggeriet afsluttedes med randstenskæde med radiære stenstrenge. I højen var dannet kraftige jernlag omkring højkernen, hvorfor organisk materiale fra tørvenes vegetation endnu var bevaret. Under højen fandtes ardspor og en grube med keramik fra MN I.
2009
Fortidsminde af national betydning - Kulturstyrelsen
Ny formidling i form af skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenbygget grav

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Dige

Dige, bygværk opført med det formål at hindre oversvømmelse af lavtliggende landområder langs kyster, floder, vandløb og søer. Diger opbygges i hovedsagen af finkornede jordmaterialer, som hindrer vandgennemtrængning. I modsætning til dæmninger, der udføres på vanddækket område, står diger på tørt land ved normale vandstandsforhold. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links