Faktaboks

Kommune
Tårnby Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32315
Sted- og lokalitetsnummer
020311-50
Anlæg
Sagnsten, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1946 e.Kr. - 1949 e.Kr.)

Original fredningstekst

Sagnsten, -Storkestenen-. Stenen, som er rejst som befrielsessten, er 3 m høj og 1,1 m bred, ca. 2,5 m lang. Toppen er spids, langsiderne er lodrette og nærmest rhombiske. På langsiden mod vest er indhugget: FOR DANMARKS BEFRIELSE REJST AF MAGLEBY BYLAV 5. MAI 1946 Stenen står i et lille anlæg med en halvcirkelformet, græsbevokset jordvold omkring. En grusgang leder ind til stenen fra gaden i vest. Sagn: Storken hentede de små børn ved stenen. Stenen har oprindeligt ligget ved det lokale gadekær.

Undersøgelseshistorie

2003
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links