Ud mod Limfjorden på Nordmors ligger det meget kuperede landskab med Salgjerhøj og Hanklit. Landskabet domineres af randmorænen Salgjerhøjbuen. Den vestlige ende af randmorænen udgøres af Hanklit, som med en højde på 60 m er Danmarks største molerklint.
Hanklit er den vigtigste lokalitet for Fur Formationens moler og er udpeget som internationalt geosite. I klinten er der blottet et næsten 40 m tykt lag af Fur Formationen, der afspejler opbygningen af hele Salgjerhøjbuen, og som Hanklit derfor viser et tværsnit af. Under et ca. 20 m tykt lag af smeltevandsgrus fra istiden veksler lyst moler med mørke askelag. Da moleret og askelagene er skubbet op af sidste istids gletsjere, hælder askelagene en smule mod nord, bortset fra i den sydlige ende af klinten, hvor de danner en fold.
Moleret blev aflejret på dybt vand for 55,5-54 mio. år siden. De ca. 180 askelag stammer fra vulkanudbrud, som begyndte ved åbningen af Nordatlanten, da den amerikanske og den europæiske kontinentalplade begyndte at drive fra hinanden. Moleret er rigt på fossiler, især af fisk.
Bortset fra en smule nåleskov med rødgran omkring Salgjerhøj er landskabet åbent. På overdrevsarealerne vokser hedelyng, bakketidsel og bakkejordbær, og ud mod kysten finder man bl.a. tjærenellike og havtorn. Digesvaler yngler i selvgravede huller i klinten, mens fugle som sanglærke, engpiber, tornsanger, gulspurv og tornirisk holder til på områdets marker og overdrev. På stranden kan man møde vadefugle som stor præstekrave, strandskade og rødben.
Selve klinten blev fredet i 1937, og i 1966 blev fredningen udvidet til at omfatte et knap 171 ha stort område omkring Salgjerhøj og Hanklit.
