Fr.nr. 3126:31 Helleristningssten og mindesmærke. Stenen er 126 cm bred, 33 cm dyb og 146 cm høj. På mindestenens forside er indhugget teksten: SØNDERJYLLANDS GENFORENING MED DANMARK i et cirkelslag. Inde i cirkelslaget ses et indhugget motiv med et træ og nedenunder tre bølger. Under inskriptionen er indhugget årstallet 1920. På stenens bagside ses omkring 200 indhuggede skåltegn. Skåltegnene har en diameter på mellem 3,5 og 10 cm, og har en dybde på op til 3,4 cm.
Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.
Helleristninger er indhuggede billedmotiver i klippeflader eller på større sten og kan bl.a. forestille skibe, mennesker og hjulkors. Helleristninger forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt på Bornholm. Det er en udbredt antagelse, at mange af motiverne skal relateres til den kultiske og religiøse verden i bronzealderen, hvor solen spillede en væsentlig rolle. Læs videre her.
Genforeningen skabte en stor glæde, der kom til udtryk i talrige mindesmærker rejst rundt i hele landet. De fleste er rejst af sogneråd eller lokale foreninger og består af store kampesten med indskrifter som ”Til minde om Genforeningen 1920”. Ofte blev der også rejst flagstænger ved mindesmærkerne, der blev festligt indviet med sange, taler og deltagelse af lokale veteraner fra krigen i 1864. Læs videre her.
Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
