Ved stenalderens begyndelse var Fyn ligesom resten af landet stort set dækket af skov. En intensiv græsning betød dog, at en stor del af skovarealet på de magre dele af Nordfyn allerede i bronzealderen var erstattet af overdrev. Samtidig begyndte markerne at brede sig i det åbne land, og i 1656 betegnes Sletten samt resten af Nord- og Nordøstfyn som skovfattige. En yderligere reduktion af skovene fandt sted efter krongodssalget, udskiftningen og indfredningen omkring år 1800, og selv om skovarealet efterfølgende er vokset, er Nordfyn stadig forholdsvis fattig på skov. I alt udgør Nordfyns Kommunes samlede skovareal 4.794 ha, svarende til knap 11 % af kommunens areal.
Skovene fordeler sig på ca. 170 skovområder, der ligger spredt ud over det meste af kommunen. Store områder omkring Sletten midt i kommunen er dog helt uden skov. Langt de fleste af skovene er småskove, og det eneste større sammenhængende skovområde er Langesøskovene ved Morud. Bemærkelsesværdig er også nåletræsplantagen Dalene nordvest for Otterup. Den ca. 200 ha store plantage blev anlagt i 1800-tallet på kuperet, ufrugtbar agerjord, og på skovbunden er sporene efter de gamle højryggede agre stadig tydelige.
De offentlige skove er begrænset til nogle ganske få småskove som statsskovene Otterup Skov og Fuglsangskoven på hhv. 33,2 og 30,6 ha. Ellers er stort set hele kommunens skovareal privatejet.
