Kort over de overfladenære jordarter i Nordfyns Kommune. Store dele af kommunen dækkes af moræneaflejringer fra sidste istid, Weichsel. Dertil kommer en del extramarginale aflejringer, som er smeltevandsaflejringer, der ikke blev overskredet af isen under sidste istid. Langs kysten findes store områder med havaflejringer, hvilket bl.a. skyldes en række store landindvindinger. Derudover har havaflejringerne bidraget til at forbinde flere tidligere øer med fastlandet. I ådalene er der ferskvandsaflejringer, som er afsat i tiden efter sidste istid.
.

Geologisk tidslinje over Nordfyns Kommune.

.

Størstedelen af Nordfyns Kommune består af en vidtstrakt moræneflade kaldet Sletten eller »Det Flade Fyn«. Sletten strækker sig fra Odense Fjord i øst til Middelfart Kommune i vest og blev dannet inde under isen i sidste istid, Weichsel. Flere steder er langstrakte bakker trukket ud i isens bevægelsesretning, hvilket har skabt et terrænstribet landskab, der bl.a. kan ses omkring Skamby, Nørreby og nord for Otterup. Omkring Odense Fjord i øst samt centralt i kommunen er bakkerne orienteret sydøst-nordvest, mens de omkring Bogense i vest får en mere øst-vest-gående orientering. Sletten er også furet af dale, der følger terrænstribningens retning. Blandt de mere markante dale er Langesø-tunneldalene med Korup Dal og Stavidsådal nordvest for Odense.

Øst for Bogense ligger Grindløse Ås som en kæde af smalle, 50‑100 m brede og 10‑15 m høje bakkerygge. I dag har råstofudvinding dog fjernet det meste af åsen.

Syd og vest for Morud, i den sydlige del af kommunen, skifter landskabet karakter, og Sletten afløses af det bakkeland, som kendetegner egnen omkring Vissenbjerg i Assens Kommune mod syd. Bakkelandet består af talrige toppede småbakker og afløbsløse lavninger, hvilket bl.a. ses syd for Gamby og omkring Rugård. Ved Væde sydvest for Morud kulminerer det i kommunens højeste punkt 86 m.o.h.

På Littorinahavets tid bestod kommunens kyst af talrige halvøer og småøer. Efterfølgende har en kombination af bølger og landhævning fået øer og land til at vokse sammen, dannet marint forland og udlignet dele af kysten. Andre steder er kysten udlignet af inddæmninger og tørlægninger, hvilket bl.a. gælder Gyldensteen Strand Vildtreservat og et stort område nordøst for Otterup. Den nordlige kystlinje ud mod Odense Fjord er fliget, da den følger morænelandets terrænstribning.

Landskabets dannelse

For 23.000‑20.000 år siden, da sidste istid nærmede sig sin afslutning, trængte Nordøstisen ind over store dele af Danmark. Da isen smeltede tilbage, efterlod den stilleliggende dødis i store områder på det centrale Fyn og i den sydvestlige del af Nordfyns Kommune.

Efter Nordøstisen var turen kommet til Den Ungbaltiske Is, der bevægede sig ind over landet fra øst og sydøst og for 19.000 år siden nåede frem til Østjylland. Undervejs skred isen ind over Nordøstisens dødisområde på Midtfyn, indtil den til sidst dækkede hele Fyn. Da isen gled hen over Nordfyn, formede den både den jævne moræneflade og skabte terrænstribningen med langstrakte bakker. Ændringen i bakkernes orientering fra sydøst-nordvest til øst-vest viser, at Den Ungbaltiske Is blev tvunget i en svag bue nord om den vældige masse af stilleliggende dødis, som Nordøstisen havde efterladt på Midtfyn.

Inde under isen gravede smeltevandsfloder dybe furer i underlaget, der i dag ses som Langesø-tunneldalene nordvest for Odense. På sin vej mod isens rand afsatte smeltevandet desuden sand og grus i en tunnel i isen. Derved opstod Grindløse Ås som en afstøbning af den tidligere tunnel. Flere steder afbrydes åsen af såkaldte åsgab, hvor smeltevand har bortskyllet partier af åsen, mens den smeltede fri af isen. Da Grindløse Ås blev dannet, stod isen med sin rand ved de langstrakte bakker mellem Harndrup og Fjelsted få kilometer inde i Middelfart Kommune, hvor den udgjorde Den Ungbaltiske Is’ sydlige flanke. Derfor afviger åsens orientering fra den generelle terrænstribning.

Efterhånden som isen smeltede, kom den jævne moræneflade, Sletten, til syne. Smeltevandet fulgte en lavning i det åbne landskab tværs gennem Grindløse Ås. I dag udgør lavningen den dal, der fra Skamby bugter sig mod nordvest forbi Rostrup og Engeldrup.

De store mængder dødis, som Nordøstisen havde efterladt, skabte Vissenbjergegnens særprægede bakkeland, der strækker sig ind i den sydvestlige del af Nordfyns Kommune. I vandfyldte lavninger i dødisen aflejrede smeltevandet sand og ler. Da dødisen smeltede bort, kom aflejringerne til at stå tilbage som de stejlrandede fladbakker, man bl.a. kan se ved Væde sydvest for Morud. Vest og syd for Morud var dødisen dækket af jordmasser, og i det kolde klima kunne den ligge i flere tusinde år. Efterhånden som temperaturen steg, begyndte den begravede dødis dog at smelte. Det satte de overliggende jordmasser i skred, hvilket skabte det karakteristiske småbakkede landskab, som i dag dækkes af bl.a. Langesøskovene.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Nordfyns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber