1536-1850 i Allerød Kommune

Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde og landsbyer oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.

.

Artikelstart

Bebyggelsesmæssigt var området domineret af landsbyer, såvel større som mindre, hvorimod der var få enestegårde. I forbindelse med udskiftningen, der især skete som blokudskiftning, opstod en lang række husmandsbrug.

Administrativ inddeling

Størstedelen af den nuværende Allerød Kommune hørte efter amtsreformen i 1662 til Frederiksborg Amt (tidligere Frederiksborg Len), mens området omkring Blovstrød, der hidtil havde hørt til Kronborg Len, efter reformen lå i Hørsholm Amt. Blovstrøddelen kom i 1685 under Københavns Amt, i år 1700 under Kronborg Amt og fra 1730 igen under Hørsholm Amt indtil 1805, hvor også denne del af kommunen blev knyttet til Frederiksborg Amt. Ved oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 blev det nuværende kommuneareal fordelt på tre kommuner: Lynge-Uggeløse, Lillerød og Blovstrød Sognekommuner foruden enkelte områder af Nørre Herlev Sognekommune i den nordlige del af kommunen.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Man ved ikke meget om befolkningsudviklingen i den nuværende Allerød Kommune før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. Antagelig har der været en svag vækst i det meste af 1500-tallet, som blev afløst af stagnation eller endda tilbagegang i 1600-tallet, der bød på klimaforværring, fjendtlige troppers indtog og epidemier af pest, tyfus og dysenteri. Men da kirkebøger generelt mangler, kan man ikke sige, hvor omfattende det var. I begyndelsen af 1700-tallet kom væksten igen, og nu var den mere stabil.

Ved den første mere præcise folketælling i 1787 var der 2.093 indbyggere i det nuværende kommuneareal, og det var i 1850 steget til 3.957 indbyggere med en vækst under landsgennemsnittet.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

Det nuværende kommuneareal var i 1682 præget af større og nogle mindre landsbyer, mens der kun var få enestegårde. Størst var Lynge med 24 gårde, og herefter kom Uggeløse (17), Bastrup (13) og Kollerød (11). Der var forholdsvis mange huse, i alt omkring halvt så mange som gårde. Husene var næsten udelukkende koncentreret i landsbyerne Blovstrød, Lynge, Kollerød og Uggeløse. Udskiftningen foregik især som blokke. For et sted som Lynge med mange gårde og landsbyen placeret i et hjørne af ejerlavet betød det, at der blev mange fjerntliggende udlodder til gårdene inde i byen. Den fjernestliggende jord blev samtidig udstykket til husmænd, hvilket også senere skete for en stor del af udlodderne. Høvelte Overdrev blev helt udstykket til husmænd omkring år 1800. Lynge Overdrev, Høvelte Overdrev og Oldhusene dannede et meget stort samlet område med husmænd.

Flere af landboreformerne, også nogle af de vigtigste som udskiftning og overgang fra fæste til selveje, skete på frivillig basis, fordi kongen ikke ønskede at blande sig i privatøkonomiske forhold borgerne imellem. Men da det meste af jorden i Nordsjælland hørte under kongen, kunne han gå i spidsen og vise, hvordan det burde gøres; overgangen til selveje blev tidligt sat i gang ved at give bønderne mulighed for at blive arvefæstere. Der blev desuden oprettet mange nye husmandssteder.

Efter udskiftningen var der dobbelt så mange husmænd som gårde. Gårdenes antal var ikke blevet mindre, men deres størrelse var. Også i 1800-tallet udstykkedes mange lodder fra gårdene, og husene dominerede kraftigt, når det gjaldt antal. Bortset fra Kollerød, hvor der lå et hus i tilknytning til hver gård, blev de fleste huse ved udskiftningen lagt i udkanten af landsbyernes jord. Derimod blev de senere udstykninger i højere grad taget fra mere central jord, så husene blev spredt mellem gårdene.

Der var ingen egentlige herregårde i Allerød Kommune. Ved Mølleå, på Uggeløse-siden, lå i 1771 Hestetang Vandmølle.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Allerød Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850