Landbrugslandskab ved Allerød
Landbrugslandskab ved Allerød. Af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Allerød Kommune

Allerød Kommune har et meget varieret landskab, som omfatter åbent landbrugsland i nordvest og udyrkede, tørre såvel som våde naturområder ved især Sjælsø, Buresø og Bastrup Sø. Dertil kommer de store skovområder Uggeløse Skov, Ravnsholt og Tokkekøb Hegn samt de tættere bebyggelser omkring Lillerød, Blovstrød og Lynge.

I forhold til landet som helhed er landbrugsarealet med 36 % ret lille, men er dog stadig det dominerende landskabselement i kommunen. Afgrøderne består især af korn, raps og industrifrø samt en forholdsvis stor andel af græs og grøntfoder. Svin udgør den største andel af husdyrholdet, efterfulgt af heste og kvæg. Især de mange heste vidner om et stort antal hobbylandbrug i kommunen.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

Det område, som i dag udgør Allerød Kommune, har været beboet og udnyttet af mennesker gennem hele oldtiden. Der er især gjort mange fund fra stenalderen. De fordeler sig over hele kommunen, men dog med en overvægt på kanten af små, lerede bakkedrag ned mod vådområder eller søer. Bronzealderen er mere sparsomt repræsenteret, og i denne periode satte befolkningen hovedsagelig sine spor i den centrale del af kommunen samt mod nordøst. Det samme gør sig gældende i jernalderen, hvor de fleste spor efter menneskelig aktivitet ligger i kommunens midterste del samt mod vest. Det må antages, at meget af kommunen, især den østlige del, var dækket af skov i oldtiden.

Middelalder

I tidlig middelalder har hele kommunen formentlig været beboet og udnyttet, og det er i denne periode, at de fire landsogne blev etableret. To sognenavne i øst ender på »-rød«, hvilket antyder skovrydning og senere opdyrkning. Antydningen styrkes af, at der i øst lå flere enestegårde, mens landsbyer dominerede i resten af kommunen. Der var flest gårde i de to landsbyer i Lynge Sogn, som var det mest opdyrkede. Dette sogn tilhørte derfor agerbygden, hvorimod de tre andre hørte til skov- og overdrevsbygden. Bastruptårnet og Langesøhus viser, at der i middelalderen også var stormandsinteresser i området.

1536-1850

Arealanvendelsen i Allerød Kommune i hhv. 1768 og 2017 viser de markante forandringer, landskabet har gennemgået i perioden. Væksten i de bymæssige bebyggelser, især omkring Lillerød i øst, er særlig udtalt, om end kortet fra 1768 ikke viser landsbyerne. På daværende tidspunkt fyldte de dog kun lidt i landskabet. Eng- og mosearealerne er reduceret til 6 %, dvs. en tredjedel af, hvad de fyldte i 1768. Selv om både skovarealet og arealet med agerjord ligger på næsten samme niveau i de to tidssnit, har de begge oplevet betydelige udsving. Således har skovarealet været mere end halveret i den mellemliggende periode, mens agerjorden har fyldt mere end dobbelt så meget, som den gør i dag.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Omkring 1688 var en tredjedel af landskabet under plov. Heraf var andelen af opdyrket land i vest dobbelt så stor som i de to østlige sogne. Skovarealet udgjorde 26 % af landskabet omkring år 1800. Enge og moser udgjorde 18 %, mens ca. 22 % var græsningsoverdrev.

Undtagen i Blovstrød Sogn tilhørte bøndergodset kronen, og landsbyerne havde trevangsbrug. De rige forekomster af stenfrit ler medførte, at der blev etableret flere teglværker.

Efter 1850

Efter udskiftningen blev udnyttelsen af landskabet intensiveret. Således indgik 78 % af landskabet i landbrugets omdrift i 1881, mens andelen af skov og vådbundsarealer som eng og mose var faldet til hhv. 12 og 5 %. I øst var kommunen dog stadig præget af et småkuperet landskab med mange små vandhuller.

Omkring 1950 var 70 % af landskabet opdyrket, og skovarealet var yderligere reduceret til 10 %. De bebyggede områder fyldte 1 % og voksede i omfang i takt med udbygningen af landsbyerne og især stationsbyen Lillerød samt de tre store militære områder Sandholm, Sjælsmark og Høvelte.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Allerød Kommune er tæt befolket. Således udgør bebyggelse og infrastruktur godt 30 % af arealet mod 13 % i landet som helhed. Med 36 % udgør landbruget den største andel af kommunens areal, selv om andelen ligger betydeligt under landsgennemsnittet på 61 %. Også andelen af skov er med 25 % af arealet ganske høj.

Landbrugsudnyttelsen er størst i Lynge Sogn, hvor landbrug dækker 68 % af arealet, mens Blovstrød Sogn har kommunens største andel af skov på 36 %. Vådområder ligger især i området vest for Sjælsø og i mindre udstrækning i Mølleådalen. Samlet set ligger andelen af våde naturområder med ca. 6 % af arealet lidt under landsgennemsnittet på ca. 7 %. Derimod overstiger andelen af udyrkede, tørre naturtyper med 3,3 % landsgennemsnittet på 2,7 % en smule. Det skyldes ikke mindst det store øvelsesterræn omkring Høvelte Kaserne og Sandholmlejren.

Med 36 % udgør landbruget den største andel af kommunens areal, selv om andelen ligger betydeligt under landsgennemsnittet på 61 %. Landbrugsudnyttelsen er størst i Lynge Sogn, hvor landbrug dækker 68 % af arealet.

I forhold til andre nordsjællandske kommuner har den landbrugsmæssige udnyttelse holdt sig ganske stabil over de seneste 30‑40 år. Som på det øvrige Sjælland præges den af kornavl, som i 2010 udgjorde 50 % af arealet, og andre salgsafgrøder som raps og industrifrø, der i 2010 tegnede sig for 17 %. Dertil kommer en betydelig andel af gartneri og væksthusarealer, som tilsammen udgør 8 % af arealet.

I det hele taget lægger afgrødesammensætningen og den gennemsnitlige bedriftsstørrelse sig tæt op ad landsgennemsnittet, og modsat flere andre nordsjællandske kommuner har den gennemsnitlige bedriftsstørrelse udviklet sig mere eller mindre i takt med strukturudviklingen i det øvrige land. Andelen med græs er ikke højere end landsgennemsnittet. Således dækker græs og grøntfoder i og uden for omdriften 21 % af arealet mod et landsgennemsnit på 29 %. Dette skyldes formentlig, at kvægholdet er lille. I 2010 udgjorde kvæg kun 20 % af dyreenhederne, mens heste til sammenligning udgjorde hele 21 %. Derimod udgør svineholdet med 41 % af dyreenhederne fortsat en betydelig del af husdyrproduktionen. Selv om strukturudviklingen mod større bedrifter siden 1971 er foregået nogenlunde i takt med resten af landet, er den alligevel bøjet af, så den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i 2010 lå på 47 ha mod et landsgennemsnit på 64 ha. Det skyldes formentlig en kombination af kommunens høje bebyggelsesgrad samt forholdsvis mange hobbylandbrug.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Allerød Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber