Bastrup Sø. Af . Begrænset anvendelse

Allerød Kommunes landskaber

Geologisk tidslinje for Allerød Kommune.

.
Sammen med Kedelsødalen udgør Langsødalen et fredet tunneldalsystem, som strækker sig fra Søndersø ved Værløse mod nordvest til Strø Bjerge gennem den sydlige del af Allerød Kommune.
.
Under de gule rapsmarker langs Kollerødvej ligger den jævne til let bølgende moræneflade, som karakteriserer området omkring Kollerød. Fladen blev skabt i sidste istid af Bælthavisen, da den under sit fremstød for ca. 18.000 år siden lagde et dække af morænemateriale hen over den vidtstrakte flodslette, som Nordøstisen forinden havde skabt.
.

Dannelsen af fladbakker

1. Da de store gletsjere trak sig tilbage, efterlod de store mængder af stilleliggende dødis. I dødisen, som var dækket af jord, opstod der mange søer. Med tiden fyldte smeltevandet søerne med sand og ler.

2. Da dødisen smeltede, stod søaflejringerne tilbage som fladtoppede issøbakker med stejle sider. Disse fladbakker kan bl.a. ses syd for Lillerød.

.

Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Allerød Kommune. Store dele af kommunen er et kuperet dødislandskab, der blev dannet af den is, som de store gletsjere efterlod, da de smeltede tilbage under sidste istid. En mere jævn bundmoræneflade, som blev afsat under gletsjeren, findes dog flere steder. Derudover dannede smeltevandet under isen de tunneldale, som man møder sydligst i kommunen. De fladtoppede issøbakker, som i dag kan ses mange steder i landskabet, er opbygget af materiale, der blev aflejret i søer i isen.

.

Artikelstart

Landskabet i Allerød Kommune er formet af is og smeltevand i slutningen af sidste istid. Omkring Kollerød i den nordvestlige del af kommunen er landskabet typisk fladt til jævnt bølget og ligger 30‑40 m over havet. Syd for Lynge og Uggeløse ligger det flade landskab nogle meter højere og er gennemskåret af dale med langsøer og moser. I den centrale og østlige del af kommunen er landskabet et småbakket dødislandskab med talrige vand- og mosehuller. Også de mange fladtoppede issøbakker (fladbakker) omkring Lillerød og Vassingerød er et karakteristisk kendetegn for dødislandskabet.

Landskabets dannelse

Dannelsen af landskabet i Allerød Kommune går tilbage til det tidspunkt under sidste istid, hvor isen stod ved Gribskovbuerne. De udgør den randmoræne, som fra Gribskov løber sydpå gennem Hillerød og videre gennem Store Dyrehave til Kirkelte øst for Allerød Kommune. Gribskovbuerne blev dannet for 20.000 år siden, da Nordøstisen igen skød frem fra en østlig retning efter at være smeltet tilbage fra Hovedstilstandslinjen i Jylland. Isen brød de foranliggende jordmasser op i flager og skubbede dem sammen til en randmoræne, der i dag fremstår som de parallelle bakker, der tilsammen udgør Gribskovbuerne. Foran randmorænen dannede isens smeltevand en vidtstrakt hedeslette, der dækkede den centrale og vestlige del af kommunen og strakte sig videre mod vest og syd i retning af Slangerup og Hedehusene. Omfanget af den store hedeslette, som blev opbygget af lagdelt sand og grus, ses tydeligt ved de gamle, dybe grusgrave ved Nymølle.

Blandt de talrige dale i det særprægede landskab syd for Lynge og Uggeløse er Mølleådalen den største. Den løber langs grænsen til Egedal Kommune, og foruden Mølleå rummer den også langsøerne Bastrup Sø og Buresø. En anden større dal er Kedelsødalen, der knap 200 m syd for Lynge Kro kan følges gennem den udtørrede Kedelsø og videre vestpå syd om Uggeløse Skov. En mindre dal løber fra Uggeløse vestpå til Lindholm, hvor den bøjer mod nord ind i Lystrup Skov.

Dalene er såkaldte tunneldale, som med deres ujævne bunde i dag er rige på søer, moser og enge. Nogle af dalene er skabt og formet af smeltevand under eller i sprækker i stilleliggende dødis, som dækkede store dele af landskabet foran den vigende Nordøstis. Andre steder er dalene dannet af smeltevand, som løb i tunneler under De Ungbaltiske Isstrømme, som for 19.000 år siden begyndte at bevæge sig ind over Sjælland og Øresundsområdet fra sydøst. Smeltevandet har visse steder eroderet tunneler under isen. Tunnelerne har ledt overskudsvandet ud mod isens rand i smeltevandsfloder, som både skyllede store mængder jord bort og gnavede furer i isens underlag. Fra siderne skred underlagets jordmasser ind i tunnelen, hvor det blev ført bort med smeltevandet. Derved opstod der efterhånden en tunneldal, som var større end den tunnel, vandet oprindelig løb i. Bælthavisen er den yngste af De Ungbaltiske Isstrømme og lagde for 18.000 år siden et dække af morænemateriale hen over Nordøstisens vidtstrakte flodslette. Ved isens bortsmeltning blev flodsletten derved forvandlet til den jævne moræneflade, som i dag ses omkring Kollerød.

Andre steder i kommunen efterlod også Bælthavisen store områder med dødis, da den smeltede tilbage. Dødisen var mere eller mindre dækket af jord og kunne ligge i flere tusinde år. Under den efterfølgende temperaturstigning smeltede dødisen dog gradvis bort, så der opstod et småbakket dødislandskab hen over bl.a. Gribskovbuerne og talrige andre steder i kommunen. Mens dødisen stadig var en sammenhængende, stærkt opsprækket masse, rummede den talrige søer. Det tilstrømmende smeltevand udfyldte efterhånden søerne med sand og ler. Da dødisen smeltede,stod de lagdelte søaflejringer tilbage som 10‑15 m høje, fladtoppede issøbakker med stejle sider. Blandt de mange fladtoppede issøbakker, eller blot fladbakker, som kan ses i Allerød Kommune, er Maglebjerg på 56 m.o.h., Kratbjerg på 64 m.o.h., Høveltsbjerg på 63 m.o.h. og Høveltsvang på 63 m.o.h. Gennem tiden er bakkernes indhold af stenfrit issøler mange steder blevet indvundet og udnyttet i teglværksindustrien.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Allerød Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber