Allerød Kommune er hjemsted for nogle imponerende fund fra Danmarks oldtid, heriblandt storstensgravene i Tokkekøb Hegn, lurerne fra Brudevælte Mose og fyrstegraven fra Kirkebakkegård, der alle har national betydning. Da der ikke vides så meget om hhv. ældre stenalder og yngre jernalder, bæres fortællingen om Allerød Kommune derfor især af få, men spændende lokaliteter og fund.
Kongedyssen i Tokkekøb Hegn. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2016.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Allerød Kommune
Tidslinje over oldtiden i Allerød Kommune .
Ældre stenalder
Stednavnet Allerød har lagt navn til Allerødtid, ca. 11.900-ca. 10.600 f.Kr., en varmeperiode i slutningen af sidste istid, som der ikke kendes arkæologiske fund fra i kommunen, men som er erkendt ved en geobotanisk undersøgelse af aflejringer i Allerød Teglværks lergrav ved Bregnerød. Ældre stenalder (ca 12.800-ca. 3950 f.Kr.) er repræsenteret med enkelte løsfund såsom mosefundne hjortetaksøkser. Dertil kommer enkelte opsamlinger af skive- og kerneøkser på områder, hvor der ligeledes er opsamlet flint dateret til yngre stenalder.
Yngre stenalder
Menneskets aftryk i kommunen bliver mere tydeligt i yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.). Især det første årtusinde af yngre stenalder fremstår tydeligt, både gennem bopladser, grave og løsfund. Bopladser kendes bl.a. fra udgravninger ved Møllemosegård, hvor der er afdækket affaldslag og huse fra tiden omkring 3300 f.Kr. Storstensgrave er bevaret i stort antal i Tokkekøb Hegn; hele 23 grave er bevaret – bl.a. Kongedyssen.
Der er ikke fundet bopladser fra tiden ca. 3000-ca. 1700 f.Kr., hvilket menes at hænge sammen med ændringer i bebyggelsesmønsteret. Imidlertid er der kendskab til et stort antal løsfundne flintgenstande fra hele perioden. Disse domineres især af de letgenkendelige økser og fladehuggede segl. Der boede således folk i området igennem det meste af stenalderen, selv om man ikke har fundet deres bopladser.
Bronzealder
Velbevaret lur fra Brudevælte Mose, dateret til ca. 800-ca. 700 f.Kr.
En af de forholdsvis få bopladser fra Allerød Kommunes bronzealder er fundet ved Møllemosegård. Her er der fundet bygninger fra både ældre og yngre bronzealder (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.). Andre steder, fx ved Kirkebakkegård nær Uggeløse samt Kærhøjgård ved Lynge, er der fundet bopladsspor i form af gruber indeholdende keramik.
På de fleste bopladser ses et mindre indslag af kogestensgruber, som var datidens jordovne. Kogestensgruberne kendes dog også i andre sammenhænge. Således undersøgte Museum Nordsjælland i 2011 et område med 73 kogestensgruber beliggende omkring et mindre vandhul i den nordøstlige del af Lillerød. Der var ingen bopladsspor i nærheden, og pladsen tolkes som et rituelt område.
Gravhøje kunne tidligere ses mange steder i landskabet, men i dag er kun få bevarede. Sammenholdes kort fra 1700-tallet med nutidens landskab, ses det tydeligt, at mange gravhøje er blevet sløjfet de seneste 200 år.
Ofrede genstande kendes fra hele landet, men nogle af de mest spektakulære offerfund dukkede op i Brudevælte Mose i 1797, da gårdejer Ole Pedersen skar tørv. Ad flere omgange fremgravede han i alt seks lurer i et lille mosehul ved Kollerød, dateret til ca. 800-ca. 700 f.Kr.
Jernalder
I en rytterhøvdinggrav ved Kirkebakkegård nær Uggeløse, dateret til ca. år 200, indgik der i et rigt gravudstyr en bandoler (skuldergehæng) til et sværd.
I jernalderen gentager billedet med kun få kendte bopladser sig. En af dem er fundet ved Vassingerød Nord, hvor der er udgravet spor af en større bebyggelse.
Vest for Vassingerødbebyggelsen er der også fundet en gravplads fra førromersk jernalder med ca. 20 brandgrave på en markant forhøjning. Lavere i terrænet lå endnu en gravplads med syv brandgrave.
Yngre bebyggelsesspor ses i fx det vestlige Lillerød, hvor der er udgravet ca. 1,5 ha med huse og rester af hegn fra tiden ca. 200-ca. 400. Bevaringsforholdene tillod ikke en opdeling af bebyggelsen i gårdenheder, men der var flere samtidige gårde blandt de ca. 20 husfund. Fra yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375) stammer ligeledes en uhyre fornem fyrstegrav, som blev udgravet i 1966 ved Kirkebakkegård. Den viste sig at rumme en rigt udstyret mandsgrav med guldfingerringe, romerske importvarer, sølv- og bronzefibulaer, fine bronzegenstande og en bandolerplade forsynet med et mandshoved.
Fra germansk jernalder (ca. 375-ca. 800) kendes kun spredte detektorfund i form af fibulaer, sølvklip og beslag. Ingen bo- eller gravpladser er endnu udgravet. Fra nabokommunerne vides, at området sprang i skov og først blev bebygget igen i løbet af 1100-tallet. Det tyder på, at området blev affolket i løbet af germansk jernalder og vikingetiden og derfor kun var sparsomt beboet.
Vikingetid
Fra vikingetiden kendes kun spredte fund af diverse sølvgenstande m.m., og ingen bo- eller gravpladser er udgravet, hvilket sandsynligvis hænger sammen med en meget begrænset bosættelse af området i vikingetiden.
