På dette foto fra ca. 1909 af kirkepladsen i Ishøj Landsby ses i baggrunden det senmiddelalderlige tårn til Ishøj Kirke og den gamle kirkelade. Foran tv. ligger Ishøj Skole, der går tilbage til 1812 med en nyere afdeling fra 1891. Elever fra skolen har stillet sig op eller sat sig pænt til rette til fotografering.
.

Kommunen forblev i perioden et udpræget landligt område, hvor industrialiseringen endnu ikke satte sit præg; landbrug var det vigtigste erhverv blandt kommunens indbyggere.

Administrativ inddeling

Torslunde-Ishøj Sognekommune var i perioden overensstemmende med den nuværende Ishøj Kommune bortset fra et stykke i nord, der i dag ligger i Høje-Taastrup Kommune, og et stykke i vest og nogle mindre områder i syd, der i 1850 lå i hhv. Reerslev-Vindinge og Greve-Kildebrønde Sognekommuner. Området lå i Københavns Amt, de nævnte dele i Reerslev-Vindinge og Greve-Kildebrønde dog i Roskilde Amtsrådskreds. Der skete ingen grænseændringer i perioden.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Mellem 1850 og 1860 steg indbyggertallet i det areal, der udgør den nuværende Ishøj Kommune, fra 1.191 til 1.301, hvorefter det faldt til 1.250 i 1880. I de følgende årtier svingede befolkningstallet en anelse. Ved folketællingen i 1921 boede der 1.364 personer i kommunen.

I Torslunde Sogn blev indbyggertallet forøget med 143 personer fra 1850 til 1921, mens der kun kom 30 flere personer i Ishøj Sogn, idet antallet af beboere her var faldende fra 1890. Tilvandringen af udenlandsk arbejdskraft spillede desuden en større rolle, hvor 229 personer fik arbejdsophold og arbejde i landbruget frem mod 1924. Det drejede sig først om svenskere i 1880’erne og 1890’erne, og polakker i årtierne derefter.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

På grund af hovedstadens stigende indbyggertal anlagde Københavns Kommune vandværker uden for byen, bl.a. i Torslunde Sogn, hvor et vandværk blev opført 1906‑08.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Ved indgangen til 1900-tallet var Ishøj Kommune i høj grad et landbrugssamfund, med de dertil knyttede erhverv. På billedet ses smedjen i landsbyen Tranegilde øst for Ishøj Landsby. I datidens samfund havde smeden en meget vigtig funktion med fremstilling og reparation af landbrugsredskaber samt, ikke mindst, skoning af heste. Foto fra 1903.

.

Landbrug var det dominerende erhverv i perioden. I 1890 var således seks ud af ti beskæftigede ved landbruget. Jorden blev dyrket af et stigende antal gårde og husmandssteder. Gårdenes antal i Torslunde-Ishøj Sognekommune steg fra 51 omkring år 1800 til 93 i 1890, mens væksten i husmandssteder var større: fra 72 omkring år 1800 til 176 i 1890. Hertil kom ni jordløse huse.

Af en arealtælling fra 1888 fremgår det, at disse gårde og huse havde besået 55 % af kommunens areal, mens det øvrige ubebyggede areal henlå til afgræsning, høslæt, brak og eng. Den mest udbredte kornsort var byg, efterfulgt af havre og rug. Gård- og husmændene havde også kvæg- og svineavl ved siden af agerbruget.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Kommunen var en del af Københavns Amts 6. valgkreds, der omfattede Køge Købstad, Tune og Ramsø Herreder samt sognene Torslunde og Ishøj. Fra 1850 og indtil 1908 var kredsen med få undtagelser repræsenteret af forskellige venstregrupperinger (fra 1910: Venstre). Fra 1901 gjorde Socialdemokratiet sig også gældende, men opnåede ikke valg. Det gjorde til gengæld Radikale Venstre, som fra 1908 repræsenterede kredsen på tinge.

Fra 1890’erne var der en indremissionsk bevægelse i kommunen, og et missionshus blev opført i Ishøj i år 1900. Kommunen havde også en indremissionsk præst i årene 1913‑19.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Ishøj Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920