Middelalderen i Ishøj Kommune

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Ishøj Kommune.

.

Alterbordsforsiden fra Torslunde Kirke, udført i 1561, er den tidligste danske fremstilling af de centrale handlinger i den lutherske messe: de to sakramenter dåben tv. og nadveren th., samt prædikenen bagerst th.

.

Allerede før middelalderens begyndelse var der veletablerede landsbyer i det nuværende kommuneområde, og i tidlig middelalder blev antallet forøget pga. befolkningsvækst. I senmiddelalderen vendte udviklingen som følge af pest og efterfølgende krise. Fra perioden kendes adskillige møller.

Administrativ inddeling

Den nuværende Ishøj Kommune bestod i middelalderen med små variationer af Torslunde og Ishøj Sogne. Begge var beliggende i Lille Herred, som efter Reformationen blev sammenlagt med Smørum Herred. Frem til 1300-tallet har den nordøstlige del af Ishøj Sogn sandsynligvis udgjort sin egen sogneenhed omkring Tranegilde. Herudover inkluderede kommunen et mindre område syd for Torslunde, som i middelalderen administrativt regnedes til Tune Herred. Nærmest herredsgrænsen ved Lille Vejleå hørte dette areal under Torslunde Sogn, mens resten af området sognede til Reerslev. I kirkelig henseende lå hele kommunen under Roskilde Stift og Sjællands Østersyssel.

Befolkningsudvikling

Landsbyerne Torslunde (eller Torslundemagle), Ishøj og Tranegilde kan alle med nogen sandsynlighed føres tilbage til før middelalderens begyndelse, hvor den tidligere ret spredte gårdbebyggelse blev samlet i landsbyer. De nu nedlagte bebyggelser Tordrup, Torslundelille og Røgerup er antagelig opstået i forbindelse med befolkningsvækst og øget opdyrkning i tidlig middelalder. Røgerup blev nedlagt i senmiddelalderen, hvilket sammen med spor efter en nedrevet kirke i Tranegilde vidner om nedgangstider fra midten af 1300-tallet som et resultat af periodens pestepidemier med et deraf følgende fald i befolkningstallet.

Bebyggelse og erhverv

Ud over den nedlagte kirke i Tranegilde har Ishøj og Torslunde begge sognekirker, der kan føres tilbage til 1100-tallet.

Ved en udgravning øst for Toftegård i Torslunde i 1995 blev der fundet bebyggelsesspor fra tidlig middelalder, heriblandt fundamentgrøfter, økonomibygninger, skelgrøfter og brønde. Det omfattende fundmateriale fra udgravningen, som bestod af bl.a. østersøkeramik, benskøjter, bronzespænder og mønter, giver indtryk af, at Toftegårdsområdet var velstående på denne tid.

Stednavnet Værkhøj nordvest for Ishøj Kirke peger på eksistensen af et middelalderligt forsvarsanlæg, en skanse eller en vold, som dog ikke er fundet.

Hovederhvervet i middelalderen var landbruget, og nært knyttet hertil stod områdets møller, der alle var placeret langs Lille Vejleå. Mølleaktiviteten ved Torslunde kan dateres tilbage til før 1335, og fra 1504 nævnes to møllesteder i sognet: Øvre Torslunde Mølle (senere Lille Mølle) lå umiddelbart neden for landsbyen, mens Nedre Torslunde Mølle (senere Store Mølle) lå længere nede ad åen over for Roskildebispens ladegård ved Kappelgårde på den anden side af vandet i den nuværende Greve Kommune. Vejlegårds Mølle lå ved sammenløbet mellem Lille Vejleå og Baldersbæk og kan dateres tilbage til senest 1376. Den nævnes sidste gang i 1476, hvorefter den må formodes nedlagt. Pile Mølle lidt længere oppe ad åen nævnes første gang i 1604, men har muligvis rødder tilbage til middelalderen. I dag ses både mølledam, dæmninger og kanal i terrænet.

Tæt ved Lille Vejleås munding lå også fiskerlejet Hundige Leje, der nævnes første gang i 1501. Herfra er der blevet fisket efter bl.a. sild og ål, der havde stor økonomisk betydning i middelalderen.

Videre læsning

Læs mere om historie i Ishøj Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder