Luftfoto af Ishøjplanen fra første halvdel af 1970’erne af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Ishøj Kommune

I begyndelsen af perioden var kommunen fortsat et udpræget landligt område. Fra slutningen af 1950’erne og især i 1960’erne udviklede den østlige del af kommunen sig til et byområde, da stationsbyen Ishøj opstod. Det medførte en stærk befolkningsvækst i denne del af kommunen, hvorimod den vestlige del ikke i samme grad blev berørt af udviklingen.

Administrativ inddeling

Torslunde-Ishøj Sognekommune lå i langt overvejende grad i Københavns Amt. En lille del af Reerslev-Vindinge sydvest for Torslunde blev i 1954 indlemmet i Torslunde-Ishøj Sognekommune. I 1967 blev den noget bugtede grænse mellem Høje-Taastrup og Torslunde-Ishøj Sognekommuner rettet ud, hvor vejen Sydskellet går.

Befolkningsudvikling

Fra folketællingen i 1921 til 1970 voksede indbyggertallet i kommunen fra 1.364 til 4.442. Den største vækst skete i årene 1955‑70, hvor befolkningen voksede med 2.542 personer. Det skyldtes fremvæksten af en by ved Ishøj og Tranegilde Strand, hvor indbyggertallet steg eksplosivt fra 470 personer i 1955 til 2.692 i 1970. De nye indbyggere var hovedsagelig familier og yngre par, der flyttede ind i de mange nyopførte lejligheder og parcelhuse.

Bebyggelse og erhverv

I midten af 1950’erne var Ishøj Kommune stadig meget lidt udbygget. Her ses en rutebil på linje 121 på Ishøj Strandvej ud for den nuværende Søndre Ringvej. Foto fra 1955.

.

Kommunen var stadig en udpræget landkommune i begyndelsen af perioden, præget af de tre landsbyer Torslunde, Ishøj og Tranegilde. En ny bebyggelse opstod fra 1920’erne og 1930’erne i området mellem Køge Bugt og Tranegilde Strandvej. Strandlodderne blev udstykket til bl.a. sommerhuse, der senere blev til helårshuse, og den bymæssige bebyggelse Ishøj og Tranegilde Strand begyndte at tage form.

I 1960’erne begyndte man at anlægge en ny by i kommunen på et område mellem Ishøj Strandvej og den kommende Køge Bugt Motorvejen. Byen fik navnet Ishøj, mens den oprindelige blev til Ishøj Landsby. Parcelhusbyggeriet dominerede i de første år af 1960’erne, men fra slutningen af årtiet kom der også gang i byggeri af etageejendomme. I 1968 åbnede den første skole i den nye by, og året efter fulgte Ishøj Centrum, som var et etagebyggeri med 120 lejligheder samt butikker og daginstitutioner. Til gengæld fortsatte den vestlige del med de tre landsbyer forholdsvis uberørte af den kraftige udvikling i kommunens østlige del.

Fremkomsten af en bymæssig bebyggelse ved stranden og den nye stationsby betød også, at håndværk og industri blev de dominerende erhverv i kommunen. Hvor 713 personer i 1930 havde beskæftigelse inden for landbrug og 374 inden for håndværk og industri, var 945 beskæftigede med håndværk og industri i 1965, mens 771 arbejdede i landbruget. Samtidig kom der flere ansatte inden for offentlig administration i takt med velfærdsstatens udbygning.

Politik

Kommunen var fortsat en del af Køgekredsen. Socialdemokratiet gjorde sig tidligt gældende, når vælgerne i kommunen skulle stemme ved folketingsvalg. Det var fra 1929 det største parti og lagde i løbet af 1930’erne og 1940’erne vælgermæssig afstand til Venstre. I 1950’erne og 1960’erne fik Socialdemokratiet dobbelt så mange stemmer som Venstre.

Også i sognerådet fik Socialdemokratiet en fremtrædende stilling og besatte posten som sognerådsformand i årene 1917‑21 og 1933‑54.

Videre læsning

Læs mere om historie i Ishøj Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970