Bebyggelsesmæssigt var området domineret af de to store landsbyer Ishøj og Torslundemagle (Torslunde) samt den lidt mindre Tranegilde. Valg af udskiftningsform i slutningen af 1700-tallet var bestemt af landsbyernes udseende.

Administrativ inddeling

Indtil 1662 lå størstedelen af den nuværende Ishøj Kommune i Københavns Len, mens en del områder i den sydlige del af det nuværende kommuneareal – primært det sydvestlige hjørne nær Torslunde – lå i Roskildegård Len. Med amtsreformen i 1662 blev kommunen knyttet primært til Københavns Amt, og delene fra Roskildegård Len til Roskilde Amt. I 1730 overgik en del af området ved Torslunde til Københavns Amt. Med oprettelsen af landkommunerne i 1841 etableredes Torslunde-Ishøj Sognekommune, der i overvejende grad svarede til det nuværende kommuneareal, og hele området blev lagt i Københavns Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Der er ikke mange kilder til udviklingen i befolkningstallet i den nuværende Ishøj Kommune før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet; således mangler kirkebøger. Men der er næppe grund til at betvivle, at svenskekrigene, epidemier og klimaforværring i 1600-tallet bevirkede stagnation, eller endda undertiden en tilbagegang, som det tog lang tid at komme sig over. Lidt inde i 1700-tallet begyndte en svag fremgang, som efterhånden nok blev stærkere. Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 662 indbyggere i kommunens to landsogne, og dette tal var i 1850 steget til 1.191 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Området bestod ved Christian 5.s matrikel i 1682 af de store landsbyer Ishøj med 20 gårde og 14 jordløse huse samt Torslundemagle (Torslunde) med 14 gårde og otte jordløse huse. Dertil kom den mellemstore landsby Tranegilde med otte gårde og ingen huse.

Ishøj Landsby havde i slutningen af 1700-tallet form som to rækker af gårde omkring forten. På forten, den åbne plads mellem gårdene, lå de jordløse huse. Udskiftningen i 1798 foregik som en kraftig blokudskiftning, hvor kun otte gårde blev liggende tilbage i landsbyen. Den ene af de otte gårde blev hurtigt opdelt i lodder til husmandsbrug, og der blev også mod vest og syd oprettet mange husmandsbrug i kolonier, så antallet af husmænd med jord steg til over 40. Så mange huse blev der slet ikke bygget uden for byen, for i mange tilfælde valgte de husmænd, som boede inde i byen, og som fik jord uden for, at forblive inde i byen.

I Tranegilde lå gårdene i slutningen af 1700-tallet også på to rækker med få huse imellem og et par huse på forten. Da byen ikke var så stor, var en stjerneudskiftning mest oplagt, men da landsbyens jord lå meget aflangt, og da selve landsbyen lå på kanten af ageren, blev lodderne forholdsvis smalle og lange. Ved udskiftningen blev der oprettet enkelte husmandssteder i den sydlige del, og i første halvdel af 1800-tallet stykkede nogle gårde husmandssteder fra. Men kun ganske få af husmandsstederne var bebygget i 1850, så de fleste husmænd var blevet boende i byen.

Torslundemagle havde en meget speciel form, hvor gårdene lå på en række nord for forten, mens husene lå på en anden række syd for forten ned mod Lille Vejleå, som også udgjorde grænsen for landsbyens jorder. Udskiftningen i 1792 var ligeledes speciel. På sin vis lignede den andre ved at være en kombination af en stjerne med blokke udenom, men stjernens arme var meget brede, så kun få gårde i landsbyen havde jord, der stødte op til den gamle bebyggelse. Det bevirkede, at de fleste gårde hurtigt flyttede bygningerne ud på marken, mens de gamle gårdlodder inde i byen blev overtaget af huse. Mod nordvest blev den lille husmandskoloni Solhøj Huse på ca. ti huse oprettet i forbindelse med udskiftningen.

Ved Lille Vejleå lå der i 1764 to vandmøller i Torslunde, Lille (Øvre) Mølle og Store (Nedre) Mølle, og en i Ishøj, Pile Mølle.

Herregården Benzonsdal blev oprettet i 1730 ved udskillelse af Gjeddesdal og var da på knap 54 tønder hartkorn hovedgårdsjord. I 1853 hørte 140 tønder hartkorn fæstegods og 30 tønder hartkorn arvefæstegods til den.

I 1834 åbnede Jægerkroen som en landevejskro ved Køge Landevej.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Ishøj Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850