Aarhus Stadsarkiv blev etableret i 2011. Før da havde Rigsarkivet varetaget kommunearkivopgaven. Stadsarkivet har fra 2016 haft lokaler i Dokk1 og fungerer i dag som både kommunalt forvaltningsarkiv og kulturhistorisk arkiv. Det har specialiseret sig i digitale løsninger og har udviklet arkivsystemet AarhusArkivet i 2017, det digitale erindringsværksted »2017 aarhusianere« samt AarhusWiki, der blev lanceret i 2012. Stadsarkivet har en bestand på mere end 6 km arkivalier, de fleste kommunale. Blandt fremtrædende private arkivsamlinger under Stadsarkivet findes Århus Stiftstidendes fotoarkiv og arkiver fra AGF, Aarhus Borgerlige Skydeselskab, Den Konservative Vælgerforening og en række af landets ældste fagforeninger.
Erhvervsarkivet lå frem til 2015 i Aarhus, hvor arkivets materialer blev flyttet til Rigsarkivets afdeling i Viborg. De arkivalier, som tilhørte Aarhus Kommune, blev dog overdraget til Aarhus Stadsarkiv. Erhvervsarkivet blev etableret i 1948 som specialarkiv for erhvervslivet og var på dette tidspunkt en selvejende institution. Arkivet fik igennem 1950’erne indsamlet en række enestående protokoller og dokumenter fra landets gamle købmandsgårde, fabrikker og brancheforeninger, hvoraf nogle var dateret helt tilbage til 1700-tallet. Samlingerne var basis for en række grundstudier i Danmarks økonomiske modernisering. I 1962 blev arkivet en statsinstitution, og året efter flyttede det ind i det tidligere Statsbibliotek på Vester Allé. Fra dette tidspunkt og frem til 2011 fungerede Erhvervsarkivet også som arkiv for Aarhus Kommune, efter 1970 suppleret med omegnskommunernes arkiver. Aarhus Byhistoriske Udvalg fra 1956 var knyttet til arkivet, der blev toneangivende i professionaliseringen af dansk lokalhistorie. I 1992 blev Erhvervsarkivet en del af Statens Arkiver, hvis samlinger i 2014 blev lagt ind under Rigsarkivets.
