Coop Danmark

©

Coop Danmarks centrallager i Albertslund i 2018. Bag pallerne ses Kaffetårnet fra 1974 med Aage Sikker Hansens tegning Cirkelpigen, der blev et ikon for FDB. Cirkelpigen blev i 2004 tildelt Klassikerprisen af Dansk Design Center for »gennem 49 år at have bragt kunsten ind i den kaffedrikkende danskers hverdag«.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Der blev tænkt stort, da FDB fra 1962 rykkede ind i det moderne anlæg langs Roskildevej. Efter mange analyser af detailhandelens logistik i løbet af 1950’erne havde FDB besluttet sig for en struktur med syv truckbetjente centrallagre, hvoraf det ene kom til at ligge i Albertslund sammen med FDB’s hovedsæde. Foto fra begyndelsen af 1960’erne.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Siden begyndelsen af 1960’erne har de danske brugsforeninger haft deres hovedkvarter i Albertslund Kommune.

Tre årtier efter at provst Hans Chr. Sonne i 1866 havde organiseret den første levedygtige brugsforening i Thisted, havde ideen bredt sig så meget, at der i 1896 var baggrund for at stifte Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) med flere hundrede jyske, fynske og sjællandske brugsforeninger som medlemmer. For at kunne levere »ærlige og rene varer« begyndte FDB kort efter en alsidig egenproduktion af bl.a. tobak, sæbe, reb og margarine. I 1908 rykkede fællesforeningen ind i et nybygget hovedsæde på Islands Brygge i Københavns Havn, og for at forbedre varekvalitet og ernæring blev FDB’s centrallaboratorium grundlagt i 1929.

I 1955 købte FDB ca. 34 ha landbrugsjord fra Røde Vejrmøllegård for her at opføre et af deres syv centrallagre tæt på hovedfærdselsårerne. Centrallagre skulle efter amerikansk forbillede rationalisere distributionen. I Albertslund anlagdes også koncernhovedkvarter, fabrikker og udstillinger. Anlægget omfattede 111.295 etagekvadratmeter og åbnede i etaper fra 1962. Det var tegnet af FDB’s arkitektkontor og Carl Bros arkitekter. Poul Henningsen skabte lyssætningen Medlys. Den funktionalistiske stil er bevaret ved alle ombygninger, og området er udpeget til nationalt industriminde.

Kaffetårnet med gengivelse af Aage Sikker Hansens Cirkelpigen, logoet for Cirkel Kaffe, er fra 1974.

Kunst var i det hele taget en vigtig del af FDB’s markedsføring op gennem 1940’erne og 1950’erne, og førende møbelarkitekter stod med Børge Mogensen som den første leder (1942‑50) bag FDB’s møbeltegnestue.

FDB og initiativerne

Siden FDB-hovedkvarteret i Albertslund blev etableret i 1960’erne, har det været centrum for en afgørende del af den danske handel med dagligvarer. Siden 2002 er det sket under navnet Coop.

Brugsforeningerne har med forskellige typer dagligvarebutikker opnået en stor markedsandel og kæmpet med først de selvstændige købmænd og siden 1960 med Dansk Supermarked A/S (fra 2018 kaldet Salling Group) om at være markedsleder på salg af dagligvarer i Danmark.

FDB var blandt de første til at arbejde med dyrevelfærden, startende i 1930 med krav til hønserierne. Samtidig var man markedsleder, da det gjaldt om at introducere dækkende varedeklarationer, og en FDB-kampagne introducerede i 1976 danskerne for madpyramiden, der fik stor udbredelse med sit nemme og overskuelige billede af, hvordan en sund kost kunne sammensættes.

I 1980’erne blev Brugsen den første butikskæde, der solgte økologiske grøntsager, og FDB/Coop har siden fremhævet en større andel af økologiske varer som et vigtigt mål. Økologiske varer udgjorde i 2017 ca. 12 % af den samlede omsætning og er et stort vækstområde. I 2014 lancerede Coop et madmanifest, der lovede forbrugeren bedre adgang til økologi og råvarer produceret med omtanke for mennesker, dyr og miljø.

Coop Bank blev stiftet i 2013 som et billigt og filialløst banktilbud for medlemmerne. Banken nåede i 2017 over 100.000 kunder.

En vigtig del af kommunikationen med medlemmerne har været bladet Samvirke, der er blevet udgivet siden 1928 og i 2017 havde 1,1 mio. læsere.

FDB og senere Coop er blevet fremhævet som den store dagligvaregruppe, der har hævdet at sætte vigtige idealer højest og at være i stand til løbende at vise nye veje. Men især når FDB har haft kommercielle problemer, har der rejst sig en kritisk debat om indsatserne og deres effektivitet og betydning. Ligesom andre dele af andelsbevægelsen – som fx Arla og Danish Crown – er brugsforeningerne selv blevet til store koncerner, der opererer på et konkurrencepræget marked og derfor løbende udfordres på spørgsmålet om, hvordan de oprindelige værdier kan overleve og udvikles.

Fra FDB til Coop

I 1916 havde 16 brugsforeninger uden for FDB slået sig sammen i Hovedstadens Brugsforening (HB). Mens FDB havde historiske rødder til landbrugets andelsforeninger og Venstre, var HB i højere grad forbundet med kooperationen, fagbevægelsen og Socialdemokratiet. I 1973 blev HB og FDB efter mange års diskussioner fusioneret.

I 1982 blev Irma-kæden en del af FDB med en fortsættelse af Irmabutikker på Sjælland.

I 1987 blev fakta-kæden købt for at sikre FDB en position på det voksende discountmarked.

I 2002 fusionerede FDB-butikkerne med de tilsvarende butikskæder i Norge og Sverige i gruppen Coop Norden. Efter problemer med samarbejdet blev strukturen ændret i 2007, hvor den danske del fortsatte som selvstændig virksomhed under navnet Coop.

Coop Amba med sine ca. 1,7 mio. andelshavere (2017) er hovedselskabet for de danske brugsforeninger og er bl.a. eneejer af Coop Danmark A/S og Coop Bank A/S. Landsrådet er den øverste myndighed med 124 medlemmer, der vælger formand og bestyrelse. Antallet af andelshavere er steget støt de seneste år og voksede således med ca. 70.000 i 2017.

Ud over de Coop-ejede butikker er 345 selvstændige brugsforeninger med i den samlede gruppe. I 2017 var omsætningen på i alt 44,8 mia. kr. i Coop og de tilknyttede brugsforeninger. Samlet rummede gruppen ca. 1.150 butikker fordelt på fem butiksgrupper: Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og fakta.

Tilsammen havde de i 2017 ca. 40.800 medarbejdere. Da en stor del var på deltid, svarede det til ca. 17.200 fuldtidsansatte.

Det store FDB-anlæg i Albertslund Kommune med hovedkvarter, centrallager mv. beskæftigede i 2017 ca. 1.300 fuldtidsansatte og er dermed klart den største private arbejdsplads i kommunen. I selve hovedsædet er der ansat ca. 1.100. Hertil kommer ca. 200 ansatte i Tørvarelager Albertslund. Ved siden af ligger ferskvarecenteret med ca. 400 ansatte lige inde i Brøndby Kommune.

Videre læsning

Læs mere om Handel, service og opleveseserhverv i Albertslund Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked