Gyvelhöj/Gyverhöj/Gjordhöj

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H.C. Strandgaard i 1873 Vejby sogn og beskrev lokaliteten således: "Gyverhöj : Gjordhöj, Nordvest herfor og Øst for nævnte Vej [til Rödding], har været meget stor og er endnu en anselig Höj, uagtet der er bortfört meget af den nordlige og östlige Side af den."

I højen fandtes et fragmenteret bronzesværd og en guldring. Oldsagerne lå i en oval stensætning i retning N-S.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H. Kjær i 1911 Vejby sogn og beskrev lokaliteten således: ""Gyverhöj", "Gyvelhöj", 4 M. h., 28 M. br. Ramponeret ved talrige og dybe Gravninger i Siderne, især mod S., hvor der tillige ved Toppen er Skred. Kan kun fredlyses efter Udbedring. Stendige over nordre Fod. Herfra er Sværd og Guldring B. 2298-99, tilfældig fundne af nogle Börn i Höjsiden. Endvidere er fundet Lerkar med brændte Ben."

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1949 var H. Norling-Christensen i Vejby sogn, hvor bl.a. rundhøjen blev beskrevet: ""Gyverhøj" Gyvelhøj" 4 x 26 m. I og ved fod findes mod Vest og Syd gamle kuler. Foden nærmest firkantet afpløjet og afgravet. Lidt ujævn overflade, ellers velbevaret. (Kulerne mod Vest bruges nu til kartofler, men der graves ikke mere. Sagde at kulerne ikke måtte benyttes)"

Oval form