Figur. Befolkningsudviklingen i Hals 1921‑2017.

.

Hals’ placering ved Limfjordens østlige munding fik betydning for stedets historie i vikingetiden og i middelalderen. Ifølge de islandske sagaer tørnede danskere og nordmænd sammen i et slag ved Hals omkring 970, og da danske stormænd i 1191 drog ud for at deltage i det 3. korstog, samledes korsfarerflåden ved Hals. I 1219 overdrog biskoppen på Børglumkloster på opfordring af kong Valdemar Sejr Hals til Vitskøl Kloster. Fra omtrent samme tid stammer byens teglstenskirke. Hals Ladegård var oprindelig anlagt af Vitskøl Kloster som avls- og fogedgård.

Ved Reformationen i 1536 blev Hals krongods, hvorefter byen i flere perioder hørte under Aalborghus Len. Som led i befæstningsplanerne for Danmark blev toldstedet for Limfjorden i 1655 flyttet fra Aalborg til Hals, som d. 25. august 1656 fik købstadsprivilegier samt 20 års fritagelse for alle skatter og afgifter. Privilegierne fik dog ikke den tilsigtede virkning, og Hals blev aldrig en reel købstad. I 1656 blev grundene i den nye by udstukket, men kun det endnu eksisterende torv vidner om denne byplanlægning. 1656‑57 opførtes Hals Skibsbro, det første egentlige havneanlæg i Hals. I 1735 blev Hals Lodseri oprettet; dette skulle lodse over sandbanken Hals Barre ud for Limfjordens munding til Fladstrand (det senere Frederikshavn) samt Store- og Lillebælt. I 1716 afhændede kronen Hals til prinsesse Sophie Hedevig, som med fundats af d. 28. august 1719 oprettede en skole i tidens pietistiske ånd. Storkøbmand Jacob Severin, der ejede Hals fra 1735 til 1753, anlagde gården Grønlandslykke med vinterhavn, værft, trankogeri mv. Navnet knytter an til, at Severin handlede på Grønland, hvor han anlagde Jakobshavn, i dag Ilulissat. Trods de store planer og de internationale forbindelser lykkedes det aldrig at få gang i en succesfuld byudvikling i Hals, til dels pga. Aalborgs dominans. Allerede ved udstedelsen af privilegierne blev forvaltningen af området lagt i hænderne på bystyret i Aalborg, og købmændene her havde intet ønske om at udvikle en konkurrerende by, der besejlingsmæssigt lå bedre end Aalborg.

Når man ser bort fra garnison, havn, lodseri og toldfunktion mv., forblev Hals en bondeby, hvor hovederhvervene var landbrug og fiskeri, om end de særlige funktioner forlenede dele af byens befolkning med en adfærd og selvfølelse som hos et egentligt købstadsborgerskab.

Efter 1850 blev vareudvekslingen fra Hals Havn øget, skønt Aalborg i højere grad end før kunne dirigere erhvervslivet i Hals. En handelsbevilling her blev gjort betinget af, at alle varer, der ikke var fra Hals, blev indkøbt i Aalborg. Dette forhold blev imødegået med Næringsfrihedsloven af 1857. Fra 1882 påbegyndtes uddybning og udvidelse af sejlløbet gennem Hals Barre. I 1898 blev Hals Barre Fyrskib anskaffet, og i 1912 blev det afløst af det faste Hals Barre Fyr. En ny havn i Hals blev indviet i 1899. I 1911 var toldvæsenet for Limfjorden blevet flyttet tilbage til Aalborg.

Efter år 1900 tiltog fiskeriet væsentligt. Hals udviklede sig ganske kraftigt, hvilket bl.a. kom til udtryk i, at byen omkring år 1900 rummede Hals Skole, Hals Private Realskole og yderligere to skoler. Ud over de havnerelaterede erhverv var det fiskeriet, der var den væsentligste drivkraft i denne udvikling, der fortsatte op i 1920’erne.

I 1930’erne blev fritidskulturen et nyt element, idet der blev bygget sommerhuse nord for byen.

Under Besættelsen 1940‑45 byggede den tyske besættelsesmagt en stilling på Vendsyssels sydøstligste punkt. Denne indgik i den tyske kystbefæstning og fungerede som spærrefæstning for indsejlingen til Limfjorden. Den 5. maj 1945 nægtede kommandanten at overgive sig til modstandsbevægelsen. Først da en engelsk styrke nåede frem d. 17. maj 1945 kl. 17, overgav tyskerne sig.

I 1952 blev der anlagt en ny havn øst for den gamle. Hals fik aldrig jernbaneforbindelse, men i 1961 blev færgefart mellem Hals og Egense etableret.

Hals Kommune blev dannet i 1970 af sognekommunerne Hals, Ulsted og Øster-Vester Hassing. Hals gav navn til den nye kommune, men det administrative centrum blev placeret i Gandrup, hvorved Hals mistede en central funktion. Som erhverv mistede fiskeriet betydning, og Hals blev en pendlerby; folk boede i Hals og arbejdede primært i Aalborg.

Videre læsning

Læs mere om Hals

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie

Eksterne links