Hovvigfæstningen

Bunkeranlægget ved Hovvig ligger som et monumentalt vidnesbyrd om besættelsestiden. For en del mennesker er bunkerne en fast del af det vestjyske kystlandskab, men de er også en seværdighed, der hvert år tiltrækker mange turister og besøgende.
.

Langs den jyske vestkyst ligger tusindvis af tyske betonbunkere fra 2. Verdenskrig. I dag er mange dækket af sand og flyttet rundt af havets voldsomme kræfter, men der var intet tilfældigt ved bunkernes oprindelige placering. Betonanlæggene indgik som et samlet invasionsforsvar langs den europæiske Atlanterhavskyst i tyskernes såkaldte Atlantvold. Atlantvolden blev anlagt af den tyske hær fra 1942 og strakte sig fra Nordkap til den spanske grænse som en gennemgående befæstning, der skulle beskytte Europa mod en allieret invasion.

I Danmark blev Atlantvolden på den jyske vestkyst anlagt fra sommeren 1942 og bestod af en række mindre forsvarsstillinger placeret med ca. 500 m’s mellemrum på de længere kyststrækninger. Hertil kom større stillinger, der skulle beskytte særlig vigtige lokaliteter som havne, veje og jernbaner, der kunne give de allierede adgang ind i landet. Visse steder har stillingerne karakter af større samlede befæstninger.

Et eksempel på det er Hovvigfæstningen, på tysk Stützpunktgruppe Söndervig, som blev anlagt 1943‑44 i Hovvig nord for Søndervig. Stedet var strategisk vigtigt, idet der her er en landtange mellem Stadil og Ringkøbing Fjorde med fri adgang ind til Ringkøbing. Allerede i sommeren 1941 blev et batteri med kanoner opstillet for at kunne forsvare området mod en allieret landgang, og disse stillinger blev i de følgende år udbygget til et større forsvarskompleks.

StützpunktgruppeSöndervig kom til at omfatte i alt fem forskellige funktioner i ca. 50 større og mindre betonbunkere, der blev opført over en strækning på 6 km. Dels fandtes et kanonbatteri i Kryle mod nord med bunkere til fire 10,5 cm-kanoner, dels en infanteristilling i Søndervig mod syd med panserværnskanoner og beskyttelsesbunkere. Umiddelbart syd for kanonbatteriet i Kryle opførte det tyske flyvevåben, Luftwaffe, 1942‑43 en avanceret radarstation i en 600 m2 stor bunker, hvorfra de tyske natjagere blev styret frem mod allierede bombemaskiner, der fløj over Nordsøen på vej mod mål i Tyskland. Tilsvarende opstillede den tyske marine en 60 m høj radarmast, der skulle overvåge skibstrafikken i Nordsøen.

Byggeriet i området omfattede endvidere træbarakker til indkvartering, mens løbegrave, pigtrådshegn og minefelter omgav hele det store fæstningsområde. Områdets oprindelige beboere, fiskere og landmænd, havde helt frem til slutningen af 1945 ingen adgang til området. Først efter rydningen af tysk materiel og tyske miner kunne området overdrages til de ejere, der havde fået eksproprieret jorden i 1942. Mange af de tyske soldater var under krigen og i tiden umiddelbart efter indkvarteret på omkringliggende civile danske gårde.

Atlantvolden ved Hovvig står i dag som et velbevaret eksempel på den massive udbygning af det tyske invasionsforsvar i Danmark med i alt 7.000 bunkere, hvoraf omkring 2.000 er af betydelig størrelse.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv