Kirkekort over nuværende folkekirker og ødekirker i Langeland Kommune.

.
Sankt Bendts Kapel på Brogade i Rudkøbing blev indviet i 1925 og tilhører den katolske kirke. Kalkmalerierne er udført af Birgitte West, der også har tegnet bl.a. tabernaklet. Til venstre anes en af kapellets 12 glasmosaikker, som West også står bag, på nær de fire mod syd, der er tegnet af hendes læremester, Chresten Skikkild.
.

Langeland Kommune har 20 kirker, hvoraf 15 er fra middelalderen. Af disse er 14 fra romansk tid, mens en enkelt er bygget i den gotiske periode. De øvrige fem kirker er opført i tidsrummet 1867‑1920.

Kirker med romansk oprindelse

Kirkerne fra den ældste periode er bygget af varierende materialer såsom rå og kløvet kamp, granitkvadre og tegl. Til syv kirker er rå kamp anvendt med supplerende kvadre i bygningens hjørner, fx Stoense og Tullebølle Kirker. Tre kirker er bygget helt af kvadre, nemlig Snøde, Skrøbelev og Magleby, mens kirkerne i Humble, Lindelse og Rudkøbing er af tegl.

Af kvaderstenskirkerne skiller særligt Snøde Kirke sig ud, da facaderne på kirkens kor på usædvanlig vis er udsmykket med liséner og rundbuer. Ydermere er der på korets sydøst-hjørne en billedkvader med en løve og en kampklar, bevæbnet mand. Også i Skrøbelev Kirke er bevaret en række relieffer med løven som omdrejningspunkt, bl.a. en løve, der gaber over et mandshoved, og en kriger i kamp med en løve. Et andet relief viser en snekke med dragehoveder i stævnene og en bred styreåre. I Bøstrup Kirke findes et bemærkelsesværdigt ganske stort ansigt med langt bølgende hår og skæg. Disse og en lang række andre stenrelieffer fra øens kirker skal ses i relation til den jyske stenskulptur, der her har fået en østlig aflægger.

Teglstenskirken i Humble er bygget over en granitsokkel, der danner afsæt for facadernes liséner. Endnu i romansk tid blev kirken udvidet med korsarme, hvoraf den søndre har bevaret det oprindelige hvælv med trekløverprofilerede ribber.

Kirker i den gotiske periode

Den senere middelalders kirkelige byggeaktivitet er på Langeland som andre steder helt domineret af ud‑ og tilbygninger på de allerede eksisterende anlæg. Rudkøbing Kirke fik således en nordre korsarm, hvorimod Humble Kirke blev forlænget mod både øst og vest. Kirken i Humble fik endvidere tilføjet et sakristi, og der blev opført et våbenhus, mens et tårn blev rejst over søndre korsarm. Kun Tranekær Kirke er opført fra ny. Den består af et langhus af tegl med tårn ved nordsiden, men er i nuværende skikkelse resultatet af en grundig restaurering i 1886. Af inventar er i Lindelse Kirke bevaret en krucifiksgruppe fra 1300‑tallet.

Kirker i den efterreformatoriske tid

Udbygningerne fortsatte efter middelalderen, hvor Rudkøbing Kirke i 1621 fik et tårn over korsarmens nordvestlige hjørne. Ved Tranekær Kirke opførtes i ca. 1670 slægten Ahlefeldts gravkapel, hvor Frederik Ahlefeldt, Den Kongelige Livgardes første chef, blev gravlagt i 1672.

Egentlige nybygninger skete først i 1867 med Strynø Kirkes opførelse, mens Hou Kirke, en nyromansk bygning af røde teglsten, blev opført 1872‑73 efter tegning af August Klein. Yngst er Bagenkop Kirke fra 1920, en nygotisk kirke med korsform tegnet af Ludvig Andersen.

Ødekirker

På to lokaliteter, hhv. Lille Kirkebakke i Bøstrup Sogn og Kappelsbjerg i Humble Sogn, er der ved arkæologiske udgravninger fundet kristne grave. Ud fra kulstof 14‑dateringer og de gravlagtes armstillinger bedømmes de til at være begravelser fra tidlig kristen tid i Danmark, dvs. 1000‑tallet eller måske ligefrem ældre. Det er et uafklaret spørgsmål, om man i Danmark, som i flere andre europæiske lande, har kristne gravpladser uden en kirke i direkte tilknytning hertil. Kun mindre dele af de to gravpladser blev undersøgt, så en kirketomt fra en træ- eller stenkirke kan stadig godt skjule sig på gravpladserne. På trods af stednavnets antydning heraf, giver de arkæologiske spor på Kappelsbjerg kun et usikkert indtryk af, at her skulle have ligget en kirke i tidlig middelalder. I 1876 skal der være fundet spor af en munkestensbygning på stedet, men ved den arkæologiske udgravning i 1987 blev der ganske vist fundet teglstykker, men ingen spor af en grundmuret bygning. Derimod var der stolpehuller fra en træbygning. På Lille Kirkebakke blev 13 grave, men ingen kirkebygning, udgravet.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Langeland Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker