Kerteminde Kommune har en 150 km lang kyst ud mod Odense Fjord og Storebælt. Den varierede kyst omfatter både beskyttede strækninger ud til Odense Fjord, mere eksponerede kyster på Hindsholm og hævede kystklinter fra Littorinahavets tid på Hindsholms nordspids.
Langs Odense Fjord består kysten af naturlige strandenge, kunstigt indvundne arealer, kajanlægget ved det tidligere Lindøværft, kystklinter ved Bregnør Fiskerleje og den inddæmmede Tårup Strand med bl.a. Sybergland. Tårup Strand strækker sig på tværs af Hindsholm til Kerteminde Bugt, hvor en tangedannelse ved Kikkenborg tidligere dannede en naturlig dæmning mod havet og indtil 1812 var det eneste sted, man kunne gå tørskoet fra Fyn til Hindsholm.
Kysten langs halvøen Skoven består af høje, stejle klinter, der er under erosion. På den eksponerede vest- og nordkyst er stranden stenet, og strandplanet sedimentfattigt, mens der på sydkysten er en stigende mængde løse sedimenter, som mod øst danner odder og en strandvoldsslette. I bugten, som bl.a. har et 500 m bredt revlebælte, foregår sedimenttransporten fra både nordvest og sydvest.
I Dalby Bugt ligger de løse sedimenter som strandvoldssletter langs kysten og som revler på strandplanet. Ålekisterendes udløb i bugten fastholdes af stensætninger, mens diger beskytter sommerhusområdet mod oversvømmelse.
Kysten omkring Bogensø er en erosiv klintkyst med ca. 20 stenhøfder og stensætninger langs klintfoden. Øst for Bogensø ligger Scheelenborg Inddæmning, der gjorde strækningen mellem Langø Hoved i nord og Bogensø i syd landfast med Fyn.
Lillestrand er mod vest afgrænset af en tangedannelse mellem Langø og Langø Hoved og af bakkeknuder, som dog er under erosion, hvilket øger risikoen for gennembrud. I Lillestrand ligger også Vejlø, Mejlø og Bogø, der alle er dannet af istidsaflejringer.
Nordspidsen af Hindsholm består af flere bakkeknuder, tangedannelser og krumodder. Mod nord har kysten en nord-syd-orientering og består af høje klinter, der trods en stenbræmme ved klintfoden er under kraftig erosion. Fyns Hoved og bakkeknuden Jøvet er forbundet af en tange af strandvolde. Desuden skærmer strandvolde sydvest for Jøvet og krumoddekomplekset Korsøre for bakkeknuden og den lille naturhavn Korshavn. Tangen Tornen strækker sig op langs øst- og nordsiden af Fællesstrand og forgrener sig yderst i en række krumoddedannelser.
Hindsholms østkyst er mere eller mindre udlignet. Mellem klinterne Horseklint, Dyrbjerg, Digerbanke og Stavreshoved finder man lavtliggende strandvoldssletter, der opstod som følge af den relative landhævning på ca. 1,5 m, der er foregået siden Littorinahavets tid. Sletterne er opbygget af materiale, som er eroderet ud af klinterne. Ved skoven Søbjerg ligger Øksnehave, som er Fyns største naturligt tørlagte område. Den tidligere vig blev afsnøret fra havet af lange strandvolde, mens landhævningen efterfølgende førte til en naturlig dræning af området. Sydøst herfor, ca. 4 km ude i Storebælt, ligger den lille ø Romsø med lave kystklinter og marine dannelser ud mod Romsø Vestrev i sydvest.
Nord for Stavreshoved kan man se nutidige strandvolde og resterne af et vinkelforland. Bag strandvoldene ligger Saddelmagermose og Langemose, som begge er tidligere laguner.
Syd for Stavreshoved drejer kysten mod vest og fortsætter som en stejl og erosiv klintkyst indtil Kikkenborg. Syd for indløbet til Kerteminde Fjord og Kertinge Nor udgøres kysten af en stor strandvoldsslette kaldet Feddet (Feden). Sydøst for Feddet ligger Lundsgård Klint, der er under erosion. Herfra til Kavslunde Ås udløb og grænsen til Nyborg Kommune ligger kysten lavt.
