Randers Fjord af . Begrænset anvendelse

Kyster i Randers Kommune

Ved udmundingen af Randers Fjord snor den ca. 65 m brede og op til 7 m dybe sejlrende sig ud i Kattegat. Den bølgeribbede sandbund og de mange små holme viser, hvor lavvandet udmundingen er, og understreger behovet for en dyb sejlrende. På nordkysten i midten af billedet ses Udbyhøj Vasehuse, hvorfra der er færgeforbindelse til Udbyhøj på fjordens sydside.
.

Randers Kommune har en samlet kystlinje på ca. 110 km. I nordøst grænser den op til Mariager Fjord, mens Grund Fjord og den yderste del af Randers Fjord danner grænsen til Norddjurs Kommune i øst.

Den smalle Mariager Fjord blev dannet længe før sidste istid, hvor dalen fungerede som en kanal for isstrømme og smeltevand. Sin endelige form fik fjorden af de efterfølgende havniveaustigninger. Den indre del af Mariager Fjord er op til 28 m dyb, mens yderfjorden er lavvandet med en sejlrende, som er ca. 6 m dyb og 200 m bred. Det gør Mariager Fjord til en tærskelfjord. Fjordens opbygning og den kun ca. 30 cm store tidevandsforskel medfører, at vandudskiftningen i den dybe inderfjord er ringe. Udveksling af vand mellem Kattegat og Mariager Fjord sker derfor hovedsagelig ved østenvind, som giver vindstuvning og øget vandstand. I den dybe inderfjord medfører den ringe vandudskiftning iltsvind i bundvandet. Iltsvindet kan især i sommermånederne bevæge sig op i vandsøjlen og give svovllugt og fiskedød.

Mariager Fjords udmunding har ændret sig meget i løbet af det seneste århundrede. Oprindelig var udmundingen bred og tragtformet med udstrakte vadeflader og holme, mens strandenge strakte sig langs fjordens nordside. Overgård Gods’ sidste landindvindingsprojekt snævrede dog fjordmundingen ind til en smal, 6 m dyb kanal. I dag er også strandengene og de sydlige vadeflader inddæmmet og afvandet med flere pumpestationer. Helberskovengene nord for fjorden blev allerede inddiget og afvandet i 1940’erne.

Fra Mariager Fjord strækker den østvendte kyst sig ca. 12 km sydpå til Randers Fjord. Fra Overgårds Inddæmning i nord går kysten over i vidtstrakte strandenge længere mod syd. Den nordlige strækning har et dige, der ligger direkte ud til havet med en plan sandflade foran. Syd herfor afgrænser endnu et dige et gammelt moseområde med flere åløb som Storevejle Bæk og Lillevejle Bæk. På havsiden af diget er der opstået en tilgroningskyst med strandenge. Ved Sødringholm længere mod syd forsvinder de store diger. Strandengene sydvest for Sødring rummer dog flere små diger, som skal mindske risikoen for oversvømmelse fra de oprindelige strandenge.

På hele strækningen mellem Mariager Fjord og Randers Fjord er stranden flad og sandrig. Revler på den centrale del af kysten, syd for det nordlige dige og ned til Sødringholm, beskytter kysten mod yderligere erosion, når der er storme fra øst. Strand foran den ydre del af Randers Fjord beskytter desuden området mod store bølgepåvirkninger.

Generelt er bølgepåvirkningen dog lav, da de fleste og hårdeste vinde kommer fra vest. Lokalt giver det fralandsvind og en negativ vindstuvning, hvor vandet presses ud af området. Når vinden kommer fra nordvestlige eller nordlige retninger, kan der ske en opstuvning af vandet fra Kattegat, hvilket påvirker vandspejlet, men ikke bølgehøjden. Kun når vind kommer fra øst, kan man forvente en forholdsvis stor bølgepåvirkning. De vidtstrakte strandenge på den sydlige del af kysten understreger den lave påvirkning, som bølgerne har på kysten. Hele kyststrækningen er opbygget siden slutningen af 1700-tallet og er i gennemsnit vokset med over 1 m om året.

Kattegatkysten er af stor betydning for fuglelivet, og især om efteråret udnytter store flokke af trækkende ande- og vadefugle den korte kyst som rasteplads. Derudover yngler bl.a. vibe og klyde på strandengene. Af hensyn til fuglene udgøres hele kommunens kyst ud til Kattegat af det 2.255 ha store Sødring Vildtreservat.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Randers Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster

Eksterne links