Faktaboks
- Kommune
- Syddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 221755
- Sted- og lokalitetsnummer
- 140210-121
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 3301 f.Kr.); Gravgenstand, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.)
Langhøj, mv., Horstved
Oversigtsfoto set fra NV
Oversigtsfoto set fra NV
Original fredningstekst
Ret ødelagt langdysse. De store, svære sten er muligvis for en del flyttet.
Undersøgelseshistorie
- 1886
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Gravningen er fundet Bandelokker af Guld, men Meddeleren, som rigtignok den Gang var tilstede, veed ikke det bestemte Sted, ligesom han heller ikke kan give Oplysning om de nærmere Omstændigheder eller Fundets Omgivelser. Han mener at Fundet blev indsendt enten til Aarhus eller til Randers. Naar man seer hen til Formen og til de to Stene a og b [på tegning], saa maa man regne Mindesmærket (uagtet Guldfundet) for at være en Langdysse. Retningen er Øst til Vest og Længden mellem de afrundede Ender er 98'. Breden 30'. Krandsstenene ere middelstore mod Nord, men som sædvanlig lidt større mod Vestenden. Mod Sydsiden ere de enten kløvede eller dækkede af Marksteen og Flækker og ligesaa mod Østranden. Stenen a [på tegning] er 5' over Jordfladen. Stenen b [på tegning] er 8'6" over Jordoverfladen eller 3'4" over den smukt afrundede og lyngklædte 5'2" høje Fyld. Gravningen er omtrent i Flugt med Bunden. Stedet har intet særligt Navn. Steenhuggerne har altid søgt hertil og saaledes ogsaa nu, thi de ere i disse Dage i fuld Arbejde med at ødelægge de smukkeste og de bedste Steen. Marken der omkring er flad og rig paa store Steen. Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer
- 1946
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFordums afpløjet høj. Kreaturskadet i topfladen. Store mængder marksten af vekslende alder (også nye) samt et par fliser samt cementrør. Spredt over højen mosgroede kampesten - jordfaste. En dysse erkendes ikke. *********************************************** 1982: Ejer lovede at fjerne sten og holde større pløjeafstand. HRK *********************************************** Genbesigtigelse 13.5.1987: Nu kun i S-enden en dynge gamle marksten. Ellers intet kritisabelt at bemærke. JGB Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumBevokset med mange løvtræer og buske.
- 2014
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Gravgenstand
En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.
Oldtid
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
