Faktaboks
- Kommune
- Norddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 201617
- Sted- og lokalitetsnummer
- 141020-7
- Anlæg
- Langhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Lystanlæg, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)
Langhøj, mv., Langehøje
Original fredningstekst
Langhøj, 33 x 15 x 4 m. Enkelte brud, S-siden beskåret af landevejen. Lyng- klædt. Højene kaldes "Langehøje", og udgør et offentligt lystanlæg.
Undersøgelseshistorie
- 1893
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTo Høje, Vivild B, Vivild S, Sønderhald H, Randers A. Disse to Høje [sb.nr. 6-7] maa betragtes som samtidige og som Nabohøje eller Tvillinghøje. De ere klædte med Lyng i den ubeskadigede Overflade og i Brudene a.b.c.d og e. Disse 5 Brud ere ældre og synes at være overfladiske. Ved f og g er hele Fylden kjørt bort og noget af Grunden med. Ved x sees en større Krandssteen 2 a 3' oppe i den muldblandede Fyld. Højene ere bygte vestligst paa en lav smal Bakkekam. Mulden tilligemed den iblandede Undergrundsjord synes at være taget noget mod Nordøst og noget mod Sydvest og kastet sammen navnligen ved Bygningens Begyndelse. Navn og Fund vides der ikke noget om, og man kan vist nok ogsaa med fuld Føje antage, at Højens Bund ikke er naaet. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
- 1945
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLanghøj, 33 m i Ø-V [højenes samlede mål], 15 m i N-S, 4 m høj, lyngklædt. Enkelte tilgroede Brud, S-Siden beskaaet af Landevejen. [Sb.] Nr. 6-7 kaldes "Langehøje" og udgør offentligt Lystanlæg.
- 1945
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1988
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj uden synlige sten. Foden (og tildels siderne) er til alle sider afgravet i ældre tid, i S i forbindelse med Fjellerupvej, i V, N og Ø formentlig som led i indretning af lystanlæg. Svag eller stedvis helt manglende bundvegetation som følge af træers skygning. Kraftigt færdselsslid især i V-enden (fot 10) er bl.a. forårsaget af hyppig knallertkørsel op over denne (og nabohøjen). I gammelt, forlængst uplejet lystanlæg. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bundvegetationen er dog kommet igen. Bevokset med græs, lyng, bregner og krat/buskads, som er slået for nylig. Beliggende i grønt område op til vej. Synlig fra offentlig vej.
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Oldtid
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
