Frederik Paludan-Müller voksede op i et præstehjem i Kerteminde. Hans hovedværk er versromanen Adam Homo (1842‑49). I Ivar Lykkes Historie (1866‑73) skildrer han barndomsbyen: »Det er en kjøn By, udbrød Drengen. Havnen er fuld af Skibe, og Møllerne gaa saa rask deroppe paa Bankerne.« B.S. Ingemann hylder reformatoren Hans Tausen i et digt fra 1843: »Paa Tave Bondes Ager ved Birkende By,/der gik en lille Plovdreng og sang under Sky.« Agnes Henningsens far var forpagter på Skovsbo, siden på Lundsgård, og i Let Gang paa Jorden (1941) fortæller hun, at familien havde håbet på udsigt til Storebælt, men grevinden mente, »at en Forpagter ikke kunde have en skønnere Udsigt end den til sin Mødding«. Otto Gelsted var huslærer på Møllebakken i Kerteminde hos Alhed og Johannes Larsen og fortæller i Fyns Land (1942) om livet her samt om besøg hos Fritz Syberg i Pilegården, »hvorfra man har Udsigt over hele Sybergland, og hvor der efter Mundheldet er ‘lige smukt til alle fire Si’er’«. Pilegården skildres også hos Karen Syberg, der i Æblets fortælling (2007) hilser farfar Fritz og hans have.
Jørgen Lindgreen fra Munkebo skrev radiospil om Lindø i Værftet (1966) og historiske romaner som Fejdens fredløse (1996) og Den falske købmand (2002). Achton Friis skildrer liv og natur på Romsø i De danskes Øer (1926‑28).
Visen »Min Amanda var fra Kerteminde « er skrevet af Axel Schwanenflügel til en revy på Nørrebro Teater i 1893 og gengivet i Min Amanda var fra Kerteminde udgivet af Thomas Thomsen i 2003.
