De lyseblå, tragtformede blomster af den 10‑30 cm høje klokkeensian.
.

Lundø er en halvø i Skive Kommune. I stenalderen var Lundø en selvstændig ø. Den efterfølgende landhævning og kystudligning gjorde øen landfast med Vighals, så den i dag fremstår som en halvø, der adskiller Skive Fjord fra Lovns Bredning. Tidligere var store dele af Lundø dækket af skov af eg og elm, men den har været hugget bort i århundreder. Siden er der dog anlagt enkelte mindre nåletræsplantager.

På nordspidsen af Lundø strækker Jelse Odde sig mod nord. Det marine forland neden for odden er dækket af strandenge, som fra nord strækker sig ned på begge sider af et sommerhusområde. Her findes desuden nogle mindre moser og kær. Strandengenes planteliv omfatter bl.a. strandmalurt, strandasters, strandmælde og alm. røllike, mens man i kærene kan finde arter som engkabbeleje, trævlekrone, vandnavle, trenervet snerre, klokkeensian, leverurt og tranebær.

For at beskytte de landskabelige værdier og friholde resten af området for sommerhusbebyggelse blev Lundøs nordspids med Jelse Odde fredet i 1965. Desuden indgår den i det 23.520 ha store habitatområde, som bl.a. omfatter Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, samt i fuglebeskyttelsesområdet Lovns Bredning.

Havblik over Lovns Bredning ved den nordlige del af Lundø på en vindstille efterårsdag, hvor krattet af den invasive rynket rose lyser op i gule og orange farver. Halvøen Lundø ligger ud til Bådsgård Vig mod syd, Skive Fjord mod vest og Lovns Bredning mod nordøst. Som navnet antyder, var den tidligere en egentlig ø, men er i dag forbundet med resten af Skive Kommune ved Vighals.

.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Skive Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster