Kås Hoved Strandenge
Kås Hoved Strandenge. Af . Begrænset anvendelse

Skive Kommunes geologi

Geologisk tidslinje for Skive Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Udsigt fra toppen af den op til 30 m høje Knudeklint i det nordvestlige hjørne af Fur. Askelagene træder tydeligt frem som bånd i det lyse moler og vidner om den store vulkanske aktivitet, der fandt sted i forbindelse med dannelsen af Nordatlanten for mere end 50 mio. år siden. I moleret for foden af klinten kan besøgende lede efter fossiler af insekter, fisk, hajer, fugle og planter.
.
Licens: Begrænset anvendelse

De prækvartære lag, dvs. de lag, som er ældre end 2,6 mio. år, består øverst af mere end 150 m tykke lag af fedt ler, glimmerler og glimmersand fra Sen Oligocæn og Tidlig Miocæn. Ler fra Oligocæn kan bl.a. ses i Lyby Klint ud mod Skive Fjord. Lagene ligger højest i den nordlige del af Salling, hvor de er skubbet op af en saltdiapir, hvis top ligger i 190‑200 m’s dybde. Omkring saltdiapiren findes lag af skrivekridt fra Kridt, danienkalk fra Danien, moler fra Eocæn og ler fra Oligocæn.

Over de prækvartære lag findes aflejringer fra de tre seneste istider, Elster, Saale og Weichsel. Istidsaflejringerne består overvejende af moræneler samt smeltevandssand og -grus. På en strækning mellem Struer og Viborg, tværs gennem Skive Kommune, findes desuden smeltevandsler fra Elster.

I kystklinterne ved Kås Hoved, Gyldendal og Hostrup findes havaflejringer fra istiden Elster og mellemistiden Holstein. Derudover kan man bl.a. langs Harre Vig, Selde Vig og Sæbygårds Hage se havaflejringer fra tiden efter sidste istid. Langs de mange dale og vandløb i kommunen findes også forskellige ferskvandsaflejringer.

Grundvand indvindes især fra lagene af smeltevandssand og -grus, men stedvis også fra skrivekridtet eller glimmersandet.

Moleret på Fur

I Eocæn for 55,5‑54 millioner år siden var Danmark dækket af et forholdsvis dybt hav, som strakte sig fra England i vest til det baltiske område i øst. I havets øvre vandmasser levede diatoméer, som er mikroskopiske, encellede kiselalger, og når de døde, blev deres skaller aflejret på havbunden i store mængder. Diatoméernes skaller blev blandet med ler, hvorved der blev dannet moler.

Det lyse moler indeholder mørke lag af vulkansk aske fra vulkanudbrud, som fandt sted, da den nordamerikanske og den europæiske kontinentalplade begyndte at drive fra hinanden, og Nordatlanten blev dannet. De fleste vulkaner lå mere end 1.000 km væk i sprækkezonen mellem kontinenterne, og asken blev ført til det danske område med vinden. I dag rummer moleret ca. 200 askelag, hvoraf de 179 lag er blevet nummereret fra -39 til +140. Hele lagserien, som omfatter både moler og askelag, kaldes Fur Formationen.

Moleret er blottet i den vestlige del af Limfjorden og kendes hovedsagelig fra øerne Mors og Fur. På Fur kan moleret opleves i Knudeklint, Stolleklint og Østklint på øens nordkyst samt i flere råstofgrave. I de tre kystklinter kan man tydeligt se, hvordan isen under sidste istid har foldet moleret og askelagene.

Mellem 60 % og 70% af moleret består af skaller fra diatoméer. Derudover er moleret især kendt for en rig fauna af fossile fisk og insekter. Endvidere er der fundet fossiler af bl.a. fugle, havslanger, skildpadder og planter. Fossilerne stammer fra både molerhavet og det omkringliggende land og giver derfor et detaljeret billede af datidens dyre- og planteliv.

Under det egentlige moler findes lamineret lersten, som indeholder molerhavets ældste fossiler. Flere af dem kendes kun herfra. Det gælder bl.a. store myrer og pindsvinefisk.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Skive Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Geologi