Ishøj Kommune er en traditionel socialdemokratisk kommune, hvor partiet ofte har haft absolut flertal.
Siden 1974 har kommunen kun haft to borgmestre. Per Madsen (S) var borgmester fra 1974 til år 2000, hvor han overlod borgmesterposten til Ole Bjørstorp (S). Per Madsen var en markant stemme i udlændingedebatten og advarede flere gange mod en for stor koncentration af borgere med udenlandsk baggrund i kommunerne på den københavnske Vestegn.
Ole Bjørstorp blev valgt til byrådet i 1982 og overtog borgmesterposten d. 1. januar 2001.
Ved kommunalvalgene i 2009, 2013 og 2017 fik Socialdemokratiet alle tre gange 11 mandater og dermed et absolut flertal af de 19 pladser i byrådet. Næststørst i 2017 blev Venstre med tre mandater.
Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Ishøj Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
|
2005 |
2009 |
2013 |
2017 |
2021 |
A. Socialdemokratiet |
9 |
11 |
11 |
11 |
9 |
B. Radikale Venstre |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
C. Det Konservative Folkeparti |
1 |
1 |
0 |
0 |
1 |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
- |
0 |
F. Socialistisk Folkeparti |
2 |
3 |
2 |
2 |
2 |
I. Liberal Alliance |
- |
0 |
0 |
1 |
- |
O. Dansk Folkeparti |
2 |
2 |
3 |
2 |
0 |
V. Venstre |
3 |
2 |
2 |
3 |
2 |
Ø. Enhedslisten |
0 |
0 |
1 |
1 |
1 |
Å. Alternativet |
- |
- |
- |
0 |
- |
L. Ishøjlisten |
- |
- |
- |
- |
3 |
M. Annelise Madsen |
- |
- |
- |
- |
1 |
I alt |
17 |
19 |
19 |
19 |
19 |
Kvinder |
4 |
5 |
5 |
8 |
7 |
Mænd |
13 |
14 |
14 |
11 |
12 |
Stemmeprocent |
62,6 % |
60,3 % |
67,2 % |
59,6 % |
56,3 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Også vælgermæssigt er Ishøj den kommune i landet, der har den højeste andel af indvandrere og efterkommere. Af de omkring 100 nationaliteter udgør indbyggere med tyrkisk oprindelse den største enkeltgruppe, hvilket også afspejles ved kommunalvalgene.
1. viceborgmester Sengül Deniz (S) er samtidig formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Hun er ansvarlig for kommunens medborgerpolitik, der bygger på at respektere mangfoldigheden og at se den som en styrke. Sengül Deniz har en kurdisk baggrund og fik i 2017 næstflest personlige stemmer på den socialdemokratiske liste, kun overgået af borgmester Ole Bjørstorp. Fem af de 19 medlemmer af byrådet har en tyrkisk og/eller kurdisk baggrund.
I midten af valgperioden 2017-21 blev det tydeligt, at der var intern uenighed i den socialdemokratiske gruppe i byrådet. I begyndelsen af december 2019 blev den 47-årige specialskolelærer Merete Amdisen væltet som gruppeformand efter otte år. Kort tid efter meddelte hun, at hun ville stille op som borgmesterkandidat mod den da 73-årige Ole Bjørstorp, der gerne ville fortsætte. En urafstemning om posten som spidskandidat blandt Socialdemokratiets lokale medlemmer gav i december 2020 Merete Amdisen 206 stemmer, mens Ole Bjørstorp fik 96 stemmer.
I februar 2021 meldte Ole Bjørstorp sig sammen med to andre socialdemokratiske medlemmer fra byrådet ud af Socialdemokratiet og stiftede Ishøjlisten.
Ishøjlisten fik tre pladser ved kommunalvalget 2021, men det gav ikke Ole Bjørstorp mulighed for at generobre borgmesterposten. Også den tidligere borgmester Per Madsens datter, Annelise Madsen, blev valgt ind på sin egen liste.
Et bredere samarbejde i det splittede byråd var et af de helt store temaer i valgkampen i Ishøj Kommune, og det afspejlede sig også i den konstitueringsaftale, der blev indgået lige efter valget. Her blev Socialdemokratiet, Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten enige om at indgå i en konstituering med Merete Amdisen (S) som borgmester. Tilsammen havde partierne 12 pladser. Venstres Pia Skourup blev viceborgmester.
Allerede i december 2021 besluttede Ole Bjørstorp at gå helt ud af politik.
Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Ishøj Kommune (stemmer i procent)*
|
2007 |
2011 |
2015 |
2019 |
2022 |
A. Socialdemokratiet |
32,6 % |
31,9 % |
34,1 % |
30,2 % |
32,7 % |
B. Radikale Venstre |
3,3 % |
7,3 % |
3,0 % |
12,7 % |
3,8 % |
C. Det Konservative Folkeparti |
6,9 % |
3,4 % |
1,8 % |
3,7 % |
3,5 % |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
3,1 % |
3,9 % |
E. Klaus Riskær Pedersen |
- |
- |
- |
0,6 % |
- |
F. Socialistisk Folkeparti |
14,1 % |
10,5 % |
6,3 % |
8,5 % |
7,9 % |
I. Liberal Alliance |
- |
3,5 %
|
4,7 % |
1,4 % |
5,3 % |
K. Kristendemokraterne |
0,4 % |
0,2 % |
0,3 % |
0,7 % |
0,6 % |
M. Moderaterne |
- |
- |
- |
- |
8,4 % |
O. Dansk Folkeparti |
20,1 % |
16,0 % |
26,8 % |
11,4 % |
5,2 % |
P. Stram Kurs |
- |
- |
- |
2,6 % |
- |
Q. Frie Grønne |
- |
- |
- |
- |
7,6 % |
V. Venstre |
18,0 % |
19,6 % |
12,1 % |
14,2 % |
7,9 % |
Y. Ny Alliance |
2,4 % |
- |
- |
- |
- |
Æ. Danmarksdemokraterne |
- |
- |
- |
- |
6,1 % |
Ø. Enhedslisten |
2,3 % |
7,4 % |
7,7 % |
7,3 % |
5,5 % |
Å. Alternativet |
- |
- |
3,0 % |
3,3 % |
1,5 % |
Stemmeprocent |
83,8 % |
84,7 % |
79,4 % |
78,5 % |
73,9 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM