Ishøj er en af de tre kommuner i landet, der har den yngste befolkning. Gennemsnitsalderen var d. 1. januar 2018 på 38,8 år mod 41,5 år på landsplan. Siden begyndelsen af 2010’erne har befolkningstallet været stigende på grund af såvel fødselsoverskud som fortsat nettoindvandring. Boligpriserne er lidt lavere end i Region Hovedstaden.

Befolkningsudviklingen

Befolkningsudviklingen 1971‑2018 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Ishøj Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Indeks: 1971=100.

.

Efter den voldsomme udbygning og befolkningsvækst i 1970’erne fulgte tre årtier med et næsten stabilt antal indbyggere. Først i begyndelsen af 2010’erne har der igen været en klar fremgang, som har betydet, at befolkningstallet d. 1. januar 2018 er kommet op på 22.988. Ifølge Danmarks Statistiks fremskrivning fra 2018 forventes en fortsat stabil vækst til 29.210 i 2045.

I tiåret 2008‑17 steg befolkningstallet med 11 %, svarende til 2.300 flere indbyggere. Stigningen fordelte sig ligeligt mellem fødselsoverskud og indvandring. Derimod var der stort set ingen indenlandsk nettotilflytning.

Nettoindvandringen har i 2008‑17 i gennemsnit været på 110 personer pr. år med et maksimum i 2015 på 194.

I det samme tiår har der årligt været et fødselsoverskud på i gennemsnit 114 personer. Det skyldes, at der årligt i gennemsnit er blevet født 276 børn, mens der årligt har været 161 dødsfald blandt kommunens borgere.

Den samlede fertilitet, der for et bestemt år viser, hvor mange børn 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter, var i 2017 på 1.882 i Ishøj Kommune. Det er højere end i regionen (1.672) og i hele landet (1.752). Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var i 2017 27,5 år. I regionen var den 30,4 år og i hele landet 29,2 år.

I 2018 udgjorde de 0‑14-årige en større del i Ishøj Kommune (18,9 %) end i landet som helhed (16,6 %). Samme år udgjorde aldersgruppen fra 65 år og derover 15,8 % af befolkningen. Selv om andelen forventes at vokse til 20,2 % i 2045, ligger den stadig væsentligt under andelen på landsplan, der i 2045 ventes at blive på 24,8 % ifølge fremskrivningen fra Danmarks Statistik.

Indvandring

Der var både danske og tyrkiske flag, da danske socialdemokrater af tyrkisk oprindelse holdt valgfest på Strandgårdskolen d. 24. juni 2018. Anledningen var præsidentvalget i Tyrkiet.

.

Ishøj var d. 1. januar 2018 den af landets kommuner, der havde den klart største andel af indvandrere og efterkommere. Med en andel på 39 % lå Ishøj foran Brøndby Kommune, der havde en andel på 33 %, og Høje-Taastrup Kommune med 29 %.

I 1980 var 11 % af befolkningen i Ishøj Kommune indvandrere og efterkommere mod kun 3 % på landsplan. I 2018 var andelen på landsplan kommet op på 13 %.

Af de 5.465 indvandrere, der i 2018 boede i kommunen, stammede de 4.121 fra ikke-vestlige lande. Heraf havde 44 % oprindelse i Tyrkiet og 15 % i Pakistan. 1.344 var fra vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande). Heraf kom de største grupper fra Polen (34 %), Rumænien (15 %) og Bulgarien (14 %).

Boligforhold

Ishøj Kommune havde i 2018 med 48 % en af landets højeste andele af almene boliger. På landsplan er der kun knap 19 % almene boliger. Omvendt er andelen af ejerboliger i kommunen betydelig mindre end på landsplan (45 % mod 61 %). Mere end halvdelen af boligerne i kommunen er etageboliger (cirka 56 %).

Boligpriserne på parcel-/rækkehuse i Ishøj Kommune er lavere end i Region Hovedstaden. Mens den gennemsnitlige pris pr. m2 i regionen i 2017 var på 24.000 kr., var den 19.300 kr. i Ishøj Kommune. Til gengæld er det betydelig højere end landsgennemsnittet på 13.000 kr. pr. m2.

Ca. 5.000, svarende til knap 22 % af kommunens borgere, bor i den største enkeltbebyggelse, Vejleåparken.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Ishøj Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger