En pungmejse kigger frem fra sin kunstfærdige rede, som mest af alt ligner en uldsok eller en gammeldags snørepung. Reden, som mejsen bl.a. bygger af frøuld fra pil, dunhammer og tagrør, hænges op i tynde pile- eller birkekviste. Pungmejsen blev første gang iagttaget i Danmark i 1964, hvor en han blev set på Østbornholm og en rede fundet i Porsemose. I dag kan man stadig opleve pungmejsen i Porsemose, hvor den er en regelmæssig, men fåtallig ynglefugl.
.

I en lavning på tværs af Egedal og Høje-Taastrups kommunegrænser ligger den ca. 100 ha store Porsemose. Heraf ligger de ca. 70 ha i Høje-Taastrup Kommune. Porsemose afvandes til Store Vejleå og Hove Å via kanalen Nybølle Å, som løber gennem den centrale del af mosen. Der har været gravet tørv i Porsemose i århundreder, hvilket har haft stor økonomisk betydning for de omkringliggende landsbyer. Tørvegravningen stoppede efter 2. Verdenskrig, og de gamle, vandfyldte tørvegrave fik lov at henligge som lavvandede søer. I dag er søerne delvis groet til.

Der er registreret over 300 plantearter i Porsemose. De tæller fx alm. blærerod, rank frøstjerne, engkabbeleje, butbladet vandaks, trådstar, hvas avneknippe og stivtoppet rørhvene. Insekterne omfatter et stort antal guldsmedearter, heriblandt den fredede stor kærguldsmed. På skærmplanter som bredbladet mærke og billeboklaseskærm kan man desuden finde den karakteristiske gaffelsnudebille, som i Porsemose har et af sine få danske levesteder. Fuglelivet er rigt med ynglende gråstrubet lappedykker, rørdrum, knopsvane, grågås, rørhøg, musvåge, vandrikse, grønbenet rørhøne, blishøne, vibe, bynkefugl, nattergal, græshoppesanger, sivsanger og pungmejse.

Porsemose er privatejet og svært tilgængelig. Den blev fredet i 2009.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Høje-Taastrup Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land