Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
191728
Sted- og lokalitetsnummer
140103-28
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skel (uspecificeret), Nyere tid (dateret 1849 e.Kr. - 1946 e.Kr.)

Original fredningstekst

C-højen er fjernet - afmeldt ********************* Dysse, helt ødelagt, nu ses kun 3 sten og en smule højning op til et skel. Konstateret fjernet okt. 1986. (MB). Tidligere C-høj.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNo. 28. Plads for en Dysse. Fjellerup B. Fjellerup S. Nørre H. Randers A. Her findes paa flad Jord 7 store Krandsstene hvoraf 2 ere væltede og Kammeret er reent borte. Krandsstenene have dannet en Kreds 8 Alen i Tværmaal. Der er ingen Spor af Gangbygningen synlig nu. Kammeret har staaet tilligemed Flertallet af Krandsstenene i nulevende Folks Tid, men om Overliggeren var tilstede eller hvormange Krandsstene eller om der var Gangbygning huskes ikke, kun saameget vides at Stedet kaldtes "Degnens Knold". [[1946.: Helt ødelagt, kun 3 Sten og en Smule af Højningen ses endnu i et Skel. Frigivet 1946.]]
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse, helt ødelagt, nu ses kun 3 Sten og en smule Højning op til et Skel.
1946
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 1917:28, Status: C.
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFjernet.
1987
Aflysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links