Fortidsmindet set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Kerteminde Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
351719
Sted- og lokalitetsnummer
080104-1
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenbygget grav, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 900 f.Kr. - 701 f.Kr.); Skanse, Nyere tid (dateret 1860 e.Kr. - 1869 e.Kr.); Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, "Svanehøj". 1,5 x 20 x 10 m. Orienteret Ø-V. Den vestlige ende er 3,5 m høj, flad på toppen, der måler 4 m i diameter. Mange mellemstore kampesten i højens sider.

Undersøgelseshistorie

1860
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed udgravning af højen fandtes midt i den en stendynge og en mangekantet kugleformet sten.
1864
Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1864
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed opførelse af et kanonplacement fandtes en urne med brændte ben og bronzesager bestående af en lille ring, en pinzet,en syl og dele af to rageknive, en armring og en nål.
1864
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Markens østlige Del, og ligesom "Kongshøj" [sb.10] paa OverKjærby Bakke, ligger "Svanehøj". Højen er nu (dog ikke helt til Bunden) delt i en nordlig og en sydvestlig Del ved den Gjennemgravning, som foretoges 1861 (se Brev fra Apotheker Fribert, Ant.-top. Arkiv og Mus. No 19391). Den sydvestlige Dels vestlige Side er senere bleven stærkt forstyrret ved Anbringelsen af Kanoner i 1864 (hvorved fandtes brændte Ben og Bronzesager, se Brev fra Kapt. Jastrau i ant.-top. Arkiv og Mus. No 22074 - 75[77]), og dernæst ved Brugerens senere Afgravninger, hvorved i Aar [1884] er fremkommet en firkantet, omtr. 1 Fod bred og lang, lav Stensætning, der helt var fyldt med ubrændte (?), uordnede Menneskeben, og hvorover laa en klodset Overligger (det hele Fund var forstyrret da jeg besøgte Stedet). Rundt om paa Højen ses løse, ubrændte Ben. Ogsaa Aske er fundet.- Højen er nu lav, dens Omkreds er, saa vidt den er antydet af de endnu staaende Levninger, noget over 300', men den har uden Tvivl gaaet uden for disse, og opr. næppe været under 400' i Omkreds, og omtr. rund. Den er dannet af særdeles fint og frugtbart Muld, medens den overliggende Jord er sandet, i samme Mark findes dog et Strøg af fint Muld, hvori et Hul ("Myrehul"), af hvilket "Svanehøj" antages at være dannet. Langs Kanten af Højen ses enkelte store Sten, der uden Tvivl ere Levning af en regelmæssig Kreds af Randsten. Inde i Højen er truffet forskjellige Stensætninger, saaledes ses nu en Sætning af store Sten fra Bund til nuværende Overfl. ved Grænsen af Afgravninger paa den sydvestlige Side.
1884
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, "Svanehøj". 1,5 x 20 x 10 m. Orienteret Ø-V. Den vestlige ende er 3,5 m høj, flad på toppen, der måler 4 m i diameter. Mange mellemstore kampesten i højens sider.
1989
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet er en rundhøj med kanonstand fra 1864, der ligger i græs og med hybenbevoksning langs store dele af højfoden. Den ligger ud til den offentlige Drigstrup Sognesti mod syd, hvorfra der er en asfalteret sti med lave rækværk indtil højfoden, hvor der står en affaldsspand. På toppen af højen er anbragt bord og bænk. Fra den sydlige højfod og optil toppen af højen er en trappe af granitkvadre og et rækværk. På højens nordside er der ud for bænk og bord en 1 m bred ryning i hybenbevoksningen, hvor der er en trampet sti ned til højfoden. På højens østside er fire granitsten ca. 0,8 m fra den nuværende højfod. Ved højens nordøstlige og nordvestlige hjørner er anbragt løstliggende træbrædder som bænke. Gravhøjen ligger ud til en golfbane under etablering. Denne er hegnet. Fra højfod og til hegnet er der ca. 2-2,5 m.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenbygget grav

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Skanse

Skanse, militært befæstningsanlæg, oftest et jordværk. Skansen kan være et enkeltanlæg, fx en kystskanse, som de blev brugt under krigen 1807-14, eller et led i en større feltbefæstning, fx skanserne i Dybbøl 1864. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links