Rundhøj, mv., Tørslevstenen

Original fredningstekst

Tingl.: 13/11 1878. Købt Afmærkn.: MS 1892, som savnedes 1920, ny MS opsat 1924 "Tørslevstenen". Dyssekammer. Kammeret synes at være polygonalt, men er lidt forstyrret, bl.a. sandsynligvis ved enkelte, tilførte, større marksten. 3 af bærestenene er store (på disse hviler overliggeren), resten - vistnok 4 - er lave, således at hele kammerets sydvestside er åben. Kammerets indre omfang er ca. 0,80 x 1,25 m. (Bredden har rimeligvis oprindelig været noget større, men er mindsket ved, at de mindre sidesten er væltet indad.) Dækstenen ( 2,10 x 2,45 m, tykkelse 0,65 m) er på oversiden oversået med skåltegn, nogle meget store, flere langstrakte (således to gange tre langstrakte ved siden af hin- anden). Omkring kammeret en overpløjet jordhøjning. V. Tørslev, matr.nr. 7a: "Tørslevstenen", i skel til matr.nr. 7m af V. Tørslev.

Undersøgelseshistorie

1878: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne Dysses Kammer er et fredet Mindesmærke. Kammeret bestaar af 5 Bæresteen og en Overligger. De to Sidesteen mod Nord og Bagstenen staa i oprindelig og opret Stilling, derimod ere de to Sidesteen mod Syd væltede indad, og derved er Overliggeren skubbet mod Nord ud over de staaende Bærestene. Kammerets Længde er 7' og Breden er 4'6''. Bærestenene ere 5' høje. Fylden er borte og Krandstenene ligesaa paa to nær, dog synes Dyssen at være en Runddysse. Overliggeren har en Mængde skaalformede Fordybninger og indhugne langagtige Mærker navnlig ovenpaa og paa den Kant, der vender mod Nord (a). Overliggeren er noget tynd i Forhold til Omfanget, som er 6' bred og 7' lang. Fordybningerne ere fra ½-1'' dybe og fra 3/4 - 2½'' i Gjennemsnit eller 3 - 3½' lange.
1948: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTørslevstenen. Dyssekammer i markskel. Kammeret synes at være polygonalt, men er lidt forstyrret, bl.a. sandsynligvis ved enkelte, tilførte større marksten. Tre af bærestenene er store (paa disse hviler overliggeren), resten - vistnok fire - er lave saaledes, at hele kammerets SV-side er aaben. Kammerets indre omfang er ca. 0,80 x 1,25 m. (Bredden har rimeligvis oprindelig været noget større, men er mindsket ved, at de mindre sidesten er væltet indad). Dækstenen (2,10 x 2,45 m, tykkelse 0,65) er paa oversiden oversaaet med skaaltegn, nogle meget store, flere langstrakte (saaledes to gange tre langstrakte ved siden af hinanden). Omkring kammeret en overpløjet jordhøjning. FM 13/11 1878.[[FM1878]]
1982: Dyrkning/land- og skovbrug - Kulturhistorisk Museum Randers
1982: Museal udgravning - Kulturhistorisk Museum Randers
1983: Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af stenlægninger og brandgrave, yngre bronzealder.
1983: Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
1984: Museal udgravning - Kulturhistorisk Museum Randers
1991: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Tørslevstenen". Magalitrest i NV-SØ gående agerskel af ca 3 m. bredde med græs og adskellige rydningssten fra omliggende marker. Af tidl. beskrevne sten i dyssekammeret ses nu kun de 3 store bæresten samt dækstenen. Kammeret er næsten helt opfyld af marksten som i skellinien nær kammeret. Ellers som beskrevet med mere end 150 skåltegn, - heraf de 2 omtalte langovale serier á 3 på stenens overside nær Ø-lige kant. På stenens østkant ses flere tilsvarende, men enkeltstående mellem alm. skåltegn. Henholdvis 1 og 2,5 m NV for kammeret står en granit M.S. og et geodætisk fixpunkt. Sekundære marksten i og omkring kammeret bør fjernes ved pleje, og dækstenens skåltegn evt. opmales i forbindelse med skiltning/off.adgang til fortidsmindet. Ejer af marken Syd for " Tørslevstenen", se 1812: 69 stillede sig ved samtale d.20.11.1991 i forbind4else med besigtigelse af højen 1812:69 - 71, meget positiv for pleje af dyssekammeret. Ejer oplyste at der ikke længere henlægges marksten i skellinien, og at mange mennesker besøgte stedet. Evt. trampesti og skiltning ved dyssen bifaldes af ejer. ** Seværdighedsforklaring ** Flot landskablig placering øst for Gelnstrup Sø og seværdig med de mange skåltegn.
2003: Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2016: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks