Foto, oversigt
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kolding Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33108
Sted- og lokalitetsnummer
170210-45
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Skanse, Nyere tid (dateret 1849 e.Kr. - 1864 e.Kr.); Gravgenstand, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 2 x 5 x 12 m, bevokset med græs og nogle få ege samt nyplantede fyrre. Midtpartiet af højen samt NØ-siden bevaret. Det SV-lige parti afgravet og nedpløjet. Fra toppen er her en 1,8 m høj skrænt. Østsiden flugter stejlt med terrænets skråning.

Undersøgelseshistorie

1849
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1909
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj. 1,7 x 16 M. Siderne afgravede. I 1849 er Toppen bleven affladet til Opstilling af Kanoner, der skulle bestryge Overgangen til Almind Dalen. Kanoner blev opstillet her i begge Krige, men i sidste Krig ikke brugt. I Højen er fundet flere Urner, i en af disse laa en Bronzegenstand. Græsgroet i Græsmark og delvis bevokset med Krat i Krattets Udkant. Bevoksning: 1996: Græs og Løvtræer
1909
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1909
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2 x 5 x 12 m, bevokset med græs og nogle få ege samt nyplantede fyrre. Midtpartiet af højen samt n.ø.-siden bevaret. Det SV-lige parti afgravet og nedpløjet. Fra toppen er her en 1,8 m høj skrænt. Østsiden flugter stejlt med terrænets skråning.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredning tinglyst i 1954.
1978
Planering ved byggeri/anlæg - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningI forbindelse med anlæg af boldbaner og idrætshal ansøgte Kolding kommunes skoleforvaltning om at få restaureret sb. 45 samt at få sløjfet den nærliggende gravhøj sb. 44.
1979
Diverse sagsbehandling - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningAnmodningen om restaurering af sb. 45 blev imødekommet på et møde i Vejle amts Fredningsnævn. Hvorefter Kolding kommune forpligtigede sig til at reetablere og vedligeholde sb. 45., som var noget beskadiget.
1979
Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningHøjen fremstod før reetablering som en noget uregelmæssig, aflang forhøjning, ca. 2 m. høj og 12 m. lang, men kun ca. 5 m. bred. Toppen var noget affladet og et større hul gravet. I forbindelse med restaureringen blev der foretaget en mindre prøvegravning af højfylden for at fastlægge højens dimensioner. Herved fremkom bl.a. resterne af en forstyrret urnegrav med bennål. (NM A 17354-57).
1980
Analyser af materiale - Nationalmuseet, BevaringsafdelingenGenstande returneret fra konservering.
1984
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidF. 54-468 (beretningsnr. 4877) journaliseret på Nationalmuseet under jour. nr. 5659/84.
1996
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Som tidligere beskrevet. Der er dog vestsiden som går i et med en stejl skrænt i terrænet. Sportsplads er nu anlagt nord og øst for høj. Bevoksning: 1996: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Skanse

Skanse, militært befæstningsanlæg, oftest et jordværk. Skansen kan være et enkeltanlæg, fx en kystskanse, som de blev brugt under krigen 1807-14, eller et led i en større feltbefæstning, fx skanserne i Dybbøl 1864. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links