Krenkerup Haveskov
Krenkerup Haveskov. Af . Begrænset anvendelse

Skove i Guldborgsund Kommune

Det flade agerland er karakteristisk for Guldborgsund Kommune, men mange steder brydes det ensartede landskab af større eller mindre skove, som her ved Godsted lidt syd for Hejrede Sø.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Krenkerup Haveskov er noget af det nærmeste, man kan komme på naturskov i Guldborgsund Kommune. Når træerne dør og vælter, skabes lysninger, hvor nye træer kan vokse op uden indgriben fra mennesker. Skoven får lov til at udvikle sig frit, og det giver en større variation af levesteder for dyr og planter.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Skovpiberen er en af de fugle, der udnytter det åbne rum i skovlysninger. Den kan nogle gange synge fra en gren, men som regel oplever man den i sangflugt. Skovpiberen flyver syngende op i luften, daler så syngende ned, som var den en faldskærm, og vender derpå tilbage til den gren, hvorfra den lettede.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Guldborgsund Kommune har et skovareal på 12.989 ha, svarende til ca. 15 % af kommunens areal. Skovene ejes overvejende af godser. De fem største sammenhængende skovområder er: Korselitseskovene langs Falsters østkyst (ca. 1.743 ha), Storskov ved Guldborg (ca. 900 ha), Hamborg Skov (ca. 325 ha), Roden Skov (ca. 550 ha) og Bøtøskoven (ca. 153 ha), der ejes af Den Danske Naturfond. Statsskovene ligger kun på Falster, og heraf er Hannenov Skov og Ovstrup Skov de største. De udgør et sammenhængende skov- og naturområde på ca. 533 ha.

Størsteparten af skovene er bøgeskov på muld. Men på kanten af Bøtø Nor finder man plantet nåleskov fra slutningen af 1800-tallet. Skovene i Guldborgsund Kommune rummer flere oprindelige forekomster af både småbladet og storbladet lind samt skærmelm, der alle er sjældne i nutidens skove. De findes især i skovene langs Lollands østkyst. Skærmelm vokser relativt fugtigt og har kun enkelte oprindelige voksesteder tilbage i Danmark.

For at øge skovarealet har Guldborgsund Kommune udlagt skovrejsningsområder i tilknytning til byerne, så både mulighederne for bynært friluftsliv og den biologiske mangfoldighed øges.

I Bøtøskoven har man fældet træer og lavet åbne arealer for at skabe levesteder til især sommerfugle. Man har fældet mange nåletræer, men har også ladet nogle af de ældste stå for med tiden at udvikle levesteder for flagermus, hulrugende fugle og træboende svampe.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Skovene på Falsters nordøstkyst

Skovene på Falsters nordøstkyst består af tre skove, Korselitse Østerskov, Mellemskov og Hovedskov. Tilsammen kaldes de i daglig tale Korselitseskovene. De strækker sig over en ca. 14 km kyststrækning fra Næs i nord til Sønder Alslev Strand i syd. Skovene er tilsammen på ca. 1.743 ha og udgør det største sammenhængende skovområde i Guldborgsund Kommune. Terrænet er forholdsvis fladt, men begrænset mod øst af op til 16 m høje kystklinter. Jordbunden er kalkrig. Størsteparten af skovområdet ejes af godset Korselitse under Det Classenske Fideicommis.

Korselitseskovene er typiske østdanske løvskove, hvor bøgen er det dominerende træ. Bøgen bevares ved selvforyngelse og har en omdriftstid på 100‑110 år. Men der er også områder med eg og ahorn. Omkring 15 % af skovene er tilplantet med forskellige arter af nåletræer.

I Korselitse Østerskov findes Valdemarsegen, som er Danmarks største levende egetræ. Det måler ca. 100 m3, er ca. 25 m højt og har en omkreds på ca. 10 m (målt i 1,3 m’s højde). Valdemarsegen er anslået til at være ca. 550 år gammel. Skovbunden dækkes mange steder af hvid anemone, og nogle steder vokser også gul og blå anemone. Flere af Danmarks orkidéarter findes i skovområdet, bl.a. ægbladet fliglæbe, rederod, tyndakset gøgeurt, hvidgul skovlilje, skovhullæbe, nikkende hullæbe og storblomstret hullæbe. Insektlivet er rigt, og i Korselitse Østerskov, Mellemskov og Hovedskov findes en bestand af den sjældne rødlig perlemorsommerfugl, mens Hovedskov huser en lille bestand af sommerfuglen spejlbredpande. I de gamle træer holder sjældne biller til, heriblandt garveren, som er en af vores allerstørste billearter. Man finder en lang række almindelige skovfugle i Korselitseskovene, og de kystnære skove er en vigtig yngleplads for stor skallesluger og nogle få par af rødtoppet fuglekonge. Blandt de sjældnere gæster er pirol, hvis klare fløjt af og til kan høres i skovene om foråret.

Ud over skovdriften lægger Det Classenske Fideicommis meget vægt på, at skovene skal være tilgængelige for publikum, og at et besøg skal være en god oplevelse. Skovene har i mange år været et populært udflugtsmål, og et af de mest velbesøgte steder er traktørstedet Pomle Nakke, der ligger på en skrænt ud til kysten.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Guldborgsund Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove