Kulturlandskabet i Guldborgsund Kommune

Kulturlandskabet rækker tilbage til oldtiden stort set over hele kommunen. Ved middelalderens begyndelse etableredes ca. 44 sognekirker. Dertil kommer de fire købstæder, der formentlig er opstået i løbet af 1200-tallet med købstadsprivilegier lidt senere.

Kongemagten havde udbredte middelalderlige godsbesiddelser. Ud over Ålholm, der var administrativt centrum i lenet, var fx Revshaleborg på Borgø i Søndersø krongods fra midten af 1200-tallet, og voldstedet Svinehave med kongsgården Gedesgård kendes fra 1200-tallet. Efter Reformationen overtog kronen desuden herregården Bispensø, i dag Ulriksdal, fra den fynske bispestol. På Falster var der også i middelalderen flere mindre adelige godser, men de blev efterhånden opkøbt af kronen, som i 1725 oprettede et rytterdistrikt på Falster. I løbet af 1700-tallet blev krongodset solgt til adelige godsejere og private.

Landskabet kan deles i tre: kystzone, agerbygd samt skov-/overdrevsbygd. Skov- og overdrevsbygden ligger på Lolland dels mod nordøst ud mod Guldborg Sund, dels mod syd omkring Nysted. På Falster ligger den i et bælte tværs over øen fra Nykøbing F og Stadager over til Åstrup Sogn. Gennemgående var der tale om store landsbyer, lidt mindre i skovbygden, og stort set alle havde trevangsbrug. Der var i agerbygden ofte vangelag mellem landsbyerne, og på Falster havde kronens godsbesiddelse bevirket, at mange landsbyer i højmiddelalderen var blevet flyttet og nyanlagt som store regulerede fortebyer. I kystskovbæltet mod øst var landsbyer blevet nedlagt i middelalderen, mens nye mindre bebyggelser var opstået ved kysten – de to små landsbyer Skjoltrup og Halskov havde alsædebrug med én vang.

Gennemgående var ca. 37 % af jorden under dyrkning i 1688, mens ca. 30 % omkring år 1800 var skov, og enge kun udgjorde ca. 5 %. I 1881 var ca. 77 % af landskabet under dyrkning, mens skov udgjorde ca. 12 %, og engarealer stadig ca. 5 %. Omkring 1950 var arealtallene stort set uændrede.

Ved lensafløsningen i 1920’erne blev der udstykket statshusmandsbrug fra de store lollandske godser: Grevskabet Hardenberg-Reventlow mindst 52 (29 brug fra Rosenlund, 14 brug fra Nielstrup og ni brug fra Krenkerup), baroniet Guldborgland mindst 33 (23 fra Berritsgård, ca. ti fra Ødegård), grevskabet Kristiansholm (19 fra Bramsløkke, 11 fra Ålholm) og stamhuset Engestofte mindst 21 brug (15 fra Ulriksdal, seks fra Engestofte).

I 1872 etableredes en jernbane fra Orehoved til Nykøbing F, som i 1874 blev forlænget til Nakskov via Sakskøbing. Flere jernbaner fulgte, indtil den sidste kom i form af Fugleflugtslinjen fra Nykøbing F til Rødby Færge. Til forarbejdning af sukkerroerne blev etableret en andelssukkerfabrik ved Nykøbing F i 1884 og en sukkerfabrik i Sakskøbing 1909‑10.

Efter 1950 blev der bygget sommerhuse nær ved Stubbekøbing på Ore Strand, og især på Falsters sydlige del opstod meget store områder med sommerhuse ved Marielyst og Gedesby.

• Oldtiden i Guldborgsund Kommune
• Middelalder i Guldborgsund Kommune
• 1536-1850 i Guldborgsund Kommune
• 1850-1920 i Guldborgsund Kommune
• 1920-1970 i Guldborgsund Kommune

Egnen omkring Guldborg Sund rummer et væld af forskellige arealanvendelser, præget af den lange kystlinje og de historiske godslandskaber med tilhørende husmandsudstykninger, men også med skove, ådale, store sommerhusområder samt ikke mindst forbindelseslinjerne mellem København og Tyskland.

Mest landbrugspræget er Falster, selv om jordbunden og geologien her er temmelig varieret. Foruden de dominerende lerjorder findes deciderede sandjorder, såsom på de inddæmmede arealer i Bøtø Nor mod syd, omkring Sortsø Nor og Vålse Inddæmning mod nord. Desuden findes flere ådale med tilhørende lavbundsjorder mellem istidslandskabets åse og dødishuller.

Samlet set dækker landbrug og gartneri godt 69 % af kommunens areal, hvilket er væsentligt over landsgennemsnittet på ca. 61 %. Størst er andelen med landbrug på det sydvestlige Falster med ca. 87 % i Skelby Sogn nord for Gedser, i Nørre Ørslev og Sønder Kirkeby Sogne nordøst for Nykøbing F med ca. 85 % af arealet samt på Nordvestfalster nær Guldborgsundbroen, ved Kippinge og Brarup Sogne med 83‑84 % af arealet som landbrug.

Lerjorder udgør hele 81 % af arealet i kommunen, mens 15 % er sandjorder og 4 % humusjorder, hvilket er næsten omvendt af landsgennemsnittet med 14 % lerjorder og 83 % sandjorder. Nok netop pga. de meget frugtbare jorder er den landbrugsmæssige arealanvendelse så udpræget, og der er kun blevet plads til ganske få tørre naturtyper. Disse dækker blot 0,1 % af arealet mod 2,7 % i landsgennemsnit. Derimod findes en hel del våd natur med ca. 5 % af arealet mod 7 % i landsgennemsnit. Den våde natur findes dels i forbindelse med de langstrakte ådale såsom ved Flintinge Å, der strækker sig fra Sakskøbing mod sydøst til Bredningen. Dels findes den våde natur i forbindelse med morænelandskabernes dødishuller samt ikke mindst i de inddæmmede områder og langs kysten. Dette er således tilfældet på flere småøer ud for kysten såsom Vigsø mod nord, Kejlsø og Kalvø i Bredningen foruden Tjørneholm og Lindholm samt Fugleholm på Rødsand mod syd.

Kystlandet udgør i det hele taget en væsentlig del af kommunen med havneanlæg som i Nysted og Gedser mod syd, Stubbekøbing og Orehoved ved de dybe vande i Grønsund og Storstrømmen mod nord og via sund-renderne til Nykøbing F og Sakskøbing.

På trods af den ret begrænsede befolkningstæthed udgøres en forholdsvis stor andel af kommunens areal af bebyggelse og infrastruktur. Dette er selvfølgelig koncentreret omkring Nykøbing F med Sundby på Lollandssiden, men også i mindre grad ved Sakskøbing, Nørre Alslev og Stubbekøbing. Infrastrukturen fylder ligeledes meget med forbindelseslinjerne med motorvejs- og motortrafikvejsforbindelsen og jernbane over broerne fra Sjælland i nord til hhv. Rødbyhavn og Gedser i syd med havn og udskibning til Tyskland. Desuden findes på Falster de meget omfattende feriehusområder i Marielyst omkring Bøtø By og Strand, der i øvrigt er skabt i forbindelse med inddæmningen af Bøtø Nor.

Den omfattende sukkerroeproduktion er noget helt specielt for landbruget på Sydhavsøerne, og næst efter Lolland Kommune med 19 % rummer Guldborgsund Kommune med sine 16 % af landbrugsarealet i 2020 den største andel sukkerroer i Danmark. Roerne leveres typisk til sukkerfabrikken i Nykøbing F, der sammen med den endnu større fabrik i Nakskov ejes af tyske Nordzucker og udgør landets to tilbageværende sukkerproduktionsanlæg.

I øvrigt rummer kommuneområdet en ganske varieret landbrugsproduktion med både en betydelig svine-, fjerkræ- og kvægproduktion med hhv. ca. 77 %, 6 % og 15 % af dyreenhederne. Den dominerende afgrøde er korn med 58 % af landbrugsarealet. Heraf er næsten halvdelen af arealet højtydende vinterhvede, mens den anden halvdel primært er vårbyg. Særligt de senere år er arealet med frøproduktion til udsæd desuden vundet frem og udgør i 2020 ca. 10 % af arealet mod 7 % i 2010. Til gengæld er sukkerroearealet i samme periode faldet fra 21 % til 16 %.

Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse ligger i dag noget over landsgennemsnittet, og den er over de seneste årtier tillige steget betydelig mere end i landet som helhed. En væsentlig grund til dette er, at de fra godserne udstykkede husmandsbrug nu igen samles i større enheder.

I det hele taget har området i generationer været præget af en værdifuld landbrugsproduktion, bl.a. drevet frem ved hjælp af Det Classenske Fideicommis, hvis omfattende fond i 1792 blev stiftet af industrigrundlæggeren J.F. Classen, og som stadig yder betydelige millionbeløb til uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige og sociale formål. Fonden stod også bag Danmarks ældste landbrugsskole, Næsgaard Agerbrugsskole fra 1799 ved Stubbekøbing, indtil denne lukkede i 2008, hvor uddannelserne flyttede til Nykøbing F.

• 1970-2007 i Guldborgsund Kommune
• Primære erhverv i Guldborgsund Kommune

Læs mere om natur og landskab i Guldborgsund Kommune

Læs også om

• Klima i Guldborgsund Kommune
• Guldborgsund Kommunes geologi
• Guldborgsund Kommunes landskaber
• Skove i Guldborgsund Kommune
• Det åbne land i Guldborgsund Kommune
• Ferske vande i Guldborgsund Kommune
• Kyster i Guldborgsund Kommune
• Natur- og landskabsforvaltning i Guldborgsund Kommune

Se alle artikler om Kulturlandskaber