Der skete en vandring fra land til by i perioden. Verdenskrisen ramte området hårdt i 1930’erne. I 1937 åbnede Storstrømsbroen, og der kom sommerhusområder ved Bøtø.
Ostepakkeriet på Lundby Mejeri ved Nørre Alslev i 1955. Af Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Guldborgsund Kommune
Monica Wichfeld, som var af skotsk-irsk adelsslægt, blev gift med den danske diplomat Jørgen Wichfeld, der ejede Engestofte Gods. Monica Wichfeld blev under Besættelsen aktiv i modstandsbevægelsen, og bl.a. blev det illegale blad Frit Danmark fremstillet på Enges tofte. I januar 1944 blev hun arresteret af tyskerne og siden dømt til døden. Dommen blev ændret til livsvarigt fængsel, og Monica Wichfeld blev overført til et tysk fængsel, hvor hun fik lungetuberkulose og døde. Foto fra 1942 af Monica Wichfeld foran Engestofte Gods.
Administrativ inddeling
I 1920 fordelte området sig på 37 kommuner, der alle lå i Maribo Amt. I 1922 blev Stubbekøbing Købstadskommune udvidet mod øst på Åstrup Sognekommunes bekostning. I hhv. 1946 og 1948 blev Sakskøbing Købstadskommune udvidet mod syd på Sakskøbing Landsogns og Radsted Sognekommuners bekostning. I 1947 blev Kippinge-Brarup og Stadager-Nørre Kirkeby sammenlagt til Kippinge-Brarup-Stadager Sognekommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Indbyggertallet steg svagt fra 64.469 i 1921 til 69.620 i 1950, men faldt igen til 65.179 i 1970. Der var omfattende flytning fra land til by. Internt i kommuneområdet havde Nykøbing F den største vækst, fra 13.667 i 1921 til 20.059 i 1970, hvorimod indbyggerantallet i Stubbekøbing og Nysted stagnerede. Sakskøbing voksede fra 3.010 i 1921 til 4.102 i 1970. Færgebyen Gedser voksede frem til midten af 1920’erne, hvorefter indbyggertallet faldt en smule og stagnerede. Gedser havde 1.113 indbyggere i 1921 og 1.200 i 1970. Stationsbyen Nørre Alslev voksede fra 790 i 1921 til 1.338 i 1970.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Under den store arbejdsløshedsperiode i 1930’erne blev Storstrømsbroen mellem Falster og Masnedø bygget; den stod færdig 1937. Broen over Guldborg Sund ved Guldborg blev bygget i 1934. Da Storstrømsbroen stod færdig, blev færgeforbindelsen mellem Orehoved og Masnedø nedlagt. I 1943 blev færgeforbindelsen mellem Falster og Møn fra Næs til Hårbølle flyttet til Stubbekøbing-Bogø. Fra 1951 til 1963 blev forbindelsen fra Gedser til Warnemünde i Østtyskland suppleret af en færgerute mellem Gedser og Grossenbrode syd for Femern. Forbindelsen blev nedlagt, da Fugleflugtslinjen stod færdig i 1963. Togene kørte derefter fra Storstrømsbroen over Nykøbing F og via en nyanlagt banestrækning til Rødbyhavn; Fugleflugtslinjens landevejstrafik gik derimod fra Storstrømsbroen over Guldborgsundbroen ved Guldborg og videre syd om Sakskøbing til Rødbyhavn. Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted-jernbanen blev nedlagt for persontrafik i 1961, og godstrafikken ophørte i 1966. En ny færgerute fra Gedser til Travemünde åbnede i 1962.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Ostepakkeriet på Lundby Mejeri ved Nørre Alslev i 1955. Mejeriet fik succes med blåskimmelosten Rosenborg Blue Cheese. Produktionen begyndte, da Esper Boel i 1941 købte det hensygnende mejeri og sammen med sin hustru og nogle få medhjælpere begyndte at fremstille blåskimmelost.
Vandringen fra land til by foregik både fra kommuneområdet til landets større byområder og også internt i området, især til Nykøbing F. Fra de store herregårde blev der udstykket statshusmandsbrug som fx baroniet Guldborglands udstykning ved Berritsgård på Østlolland. 1920’erne og 1930’erne var præget af kriser og arbejdsløshed i byerhvervene, mens landbrugets mekanisering i 1950’erne og 1960’erne formindskede behovet for arbejdskraft på landet. Med en øget konkurrence fulgte en øget specialisering og nicheproduktion inden for forædlingen af landbrugsprodukter. Produktionen af blåskimmelosten Rosenborg Blue Cheese fra 1941 på Lundby Mejeri ved Nørre Alslev er et eksempel.
1929 blev den sidste sæson med roepolakker; derefter satte verdenskrisen ind. I 1933 var der 1.511 arbejdsløse alene i Nykøbing F. Først efter 2. Verdenskrig blev der oprettet almennyttige boligselskaber. Nykøbing F. Boligselskab oprettet i 1945 var det første og byggede boligblokke i den nordlige del af byen.
Nykøbing F’s erhvervsliv var til en vis grad stivnet i en struktur med familieejede virksomheder, der haltede bagefter i forhold til nye krav til konkurrenceevne, rationalisering og produktionsændringer. Sukkerfabrikken var byens største arbejdsplads med op til 400 ansatte i sæsonen. Gedser var færge- og stationsby med mange embedsboliger, men blev aldrig centrum for handel og håndværk. Det gjorde derimod Nørre Alslev, der tiltrak en række liberale erhverv, banker, håndværk samt detail- og specialbutikker. Sakskøbing var en håndværks- og industriby med sukkerfabrikken som største arbejdsplads.
Frem til 2. Verdenskrig blev der i sommerhusområdet Marielyst bygget næsten 500 sommerhuse. I 1942 åbnede Dansk Folkeferie en ferieby på Bøtø.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
Tidligt om morgenen d. 9. april 1940 blev en færgefuld tyske tropper sat i land i Gedser. De rykkede frem ad landevejen gennem Nykøbing F til Nordfalster for at få kontrol over Storstrømsbroen og adgangen til Sjælland. I 1942 oprettede det tyske luftvåben en radarstation ved Hasselø, og efter Befrielsen blev der anlagt en flygtningelejr på stedet, som blev lukket i 1947.
Godsejerfruen Monica Wichfeld fra Engestofte Gods blev en ledende skikkelse i den lokale modstandsbevægelse. Hun blev taget af tyskerne i 1944 og døde i tysk fængsel i 1945.
Uddannelse, social- og sundhedsforhold
Skt. Joseph Søstrene oprettede en skole med børnehjem og børnepleje til det katolske samfund på Falster og Østlolland i tilknytning til Hellig Kors Kirke. Institutionerne blev oprettet i Nykøbing F tæt ved og med økonomisk støtte fra Sukkerfabrikken. Skolen hørte i begyndelsen til i de eksisterende bygninger, og i 1934 blev en ny Sct. Joseph Søstrenes Skole indviet på grunden. Børnehjemmet blev nedlagt i 1958. Et planlagt katolsk hospital blev ikke til noget, men Skt. Joseph Søstrene åbnede en øreklinik i 1932. De katolske Sankt Hedvig Søstre fra Polen oprettede en øjenklinik i byen i 1935.
Nykøbing F blev i efterkrigstiden kommuneområdets største uddannelsesby. Nykøbing Katedralskole flyttede i 1953 til nye bygninger. Maribo Amts Centralsygehus i Nykøbing F blev indviet med en ny sygeplejeskole og elevboliger i 1957. Teknisk Skole blev i 1959 flyttet til det tidligere sygehus i Bispegade og omdøbt til Industri- og Håndværkerskolen. En ny handelsskole blev indviet i 1969 tæt ved Katedralskolen. Den private Sy- og Tilskærerskole blev i 1969 til et af Danmarks otte håndarbejdsseminarier. I 1965 åbnede et børnehavepædagogseminarium i byen.
Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen
