Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Guldborgsund Kommune. Store dele af kommunen er dækket af en jævn bundmoræneflade, der blev dannet inde under isen i slutningen af sidste istid. På den sydlige del af Falster ligger Væggerløse randmoræne, der blev skubbet sammen foran den Baltiske Is. Falster Ås ligger mod nordøst og blev dannet af aflejringer fra smeltevand inde i en tunnel under isen. Åsens tunneldal havde sit udløb ved israndsbakkerne, der kan følges fra Pomlenakke over Nørre Alslev til Orehoved. Moræne- og bakkelandskaberne blev dannet i slutningen af sidste istid. Flere tidligere havområder er i dag tørlagt, bl.a. det store område Bøtø Nor øst for Væggerløse randmoræne.
.
Geologisk tidslinje over Guldborgsund Kommune.
.

Den vestlige del af Guldborgsund Kommune domineres af en moræneslette, der strækker sig fra Guldborg Sund til Nakskov Fjord i Lolland Kommune. Morænefladen, der sjældent når højder over 15 m og generelt falder ud mod Tårs Vig i nord og Guldborg Sund i øst, er skabt under en hurtigt bevægende is i sidste istid. Talrige steder ses langstrakte, svagt hvælvede bakker med en længdeudstrækning i isens bevægelsesretning fra sydøst mod nordvest. Dette skaber en ensretning af landskabet, fx øst for Kettinge og omkring Sakskøbing. Morænelandskabet fures af en 18 km lang dal, der strækker sig fra Bredningen i Guldborg Sund til Sakskøbing Fjord og videre ud mod Ståldyb i Smålandsfarvandet. Nord for Øster Ulslev brydes morænesletten af et strøg af småbakker og lavninger, der fortsætter mod Maribosøerne. Dette dødisprægede landskab med højeste punkt 27 m.o.h. ved Grønnegade på Lolland rummer talrige småsøer og moselavninger, bl.a. Musse Mose.

I den østlige del af Guldborgsund Kommune består den nordlige del af Falster fortrinsvis af et jævnt bølget morænelandskab med en gennemgående højde på 10‑20 m.o.h. Fra egnen syd for Stubbekøbing og videre vestpå til Nørre Alslev løber et dybt nedskåret dalstrøg, hvis bund er ujævn med søer og moselavninger, bl.a. Skerne Sø og Sømose. Dalstrøget skærer et sydøst-nordvestgående bakkedrag fra Pomlenakke over Horbelev og Nørre Alslev til Nørre Vedby, hvor det kulminerer i Bavnehøj, som er Guldborgsund Kommunes højeste punkt 44 m.o.h. Syd for dette bakkestrøg hæver endnu et bakkestrøg sig over det bølgede moræneland. Det er Falster Åskomplekset, der kan følges som en bugtende kæde af langstrakte sand- og grusbakker fra Næsgård og Åstrup sydvest langs Møllesø, Hulsø og Virket Sø til Listrup 7 km nordøst for Nykøbing F.

På Sydfalster danner den buede Væggerløse randmoræne en rygrad i det sydlige Falsters landskab. Fra småbakkerne nord for Væggerløse til Gedser mod syd danner bakkebuen en 20 km lang højderyg, som adskiller landskabet ud mod Guldborg Sund fra den flade inderlavning med Bøtø Nor og de strandvoldsbetingede strandenge ud mod Østersøen. Randmorænebuen kan endvidere spores fra Gedser Odde ud i havet mod sydøst i form af det 16 km lange Gedser Rev.

Landskabets dannelse

Istidslandskabet i Guldborgsund Kommune fik sin endelige udformning i slutningen af sidste istid for 17.000‑18.000 år siden, da det Ungbaltiske Isfremstød spredte sig fra Østersølavningen ind over det østlige Danmark. Da isen smeltede bort fra Lolland og Nordfalster, efterlod den et bølget bundmorænelandskab, der flere steder har karakter af en moræneslette, hvis overflade er ganske svagt bølget og trukket ud i isens bevægelsesretning. De to dale, dalen syd for Stubbekøbing med retning øst-vest og dalen forbi Sakskøbing med retning sydøst-nordvest, opfattes som tunneldale, udgravet af smeltevandsfloder inde under isen. Under et sent genfremstød for ca. 16.000 år siden udformede den Baltiske Is Bøtø Nor-lavningen og skubbede inderlavningens materialer sammen i en bueformet randmoræne, Væggerløse randmoræne, der hæver sig over det bølgede moræneland vest for Bøtø Nor.

Flere steder i Guldborgsund Kommune ligger moræneleret kun som et tyndt tæppe hen over rester af ældre terrænformer skabt under Nordøstisens tilbagesmeltning fra Hovedstilstandslinjen for omkring 20.000 år siden. Det gælder eksempelvis det småbakkede landskab nord for Øster Ulslev på Lolland og dets fortsættelse mod nordvest i form af Maribosøernes talrige vige, næs og småøer, der menes fremkommet ved bortsmeltning af dødis, som Nordøstisen har efterladt. På Nordfalster består kernen i bakkerne, der kan følges fra Pomlenakke over Nørre Alslev til Orehoved Skov, af istidslag, som er skubbet sammen og aflejret af Nordøstisen. Falsteråsens bakker af sand og grus er en åsdannelse aflejret af en smeltevandsflod i en tunneldal under Nordøstisen.

I de første årtusinder efter istiden var Lolland-Falster landfast med Sjælland. Det snoede flodlignende Guldborg Sund og dalstrøget tværs over Lolland med fortsættelse i Sakskøbing Fjord dannede floddale under fastlandstiden. Men i Atlantisk tid steg Littorinahavet (Stenalderhavet) ind over de lavest liggende dele af istidslandskabet og trængte op i de tidligere floddale, der forvandledes til sunde og fjorde. På den måde opstod Grønsund, Guldborg Sund og Sakskøbing Fjord.

I dag er Guldborgsund Kommunes nordkyst en bugtet og fliget lækyst med halvøer og vige, der på mange måder svarer til oldtidens kystlinje og afspejler istidslandskabets relief. Falsters østkyst er derimod en udligningskyst, hvor havets nedbrydende og opbyggende virke har skabt en bueformet kystlinje mellem morænepynterne Hestehoved og Pomlenakkes klintprofiler mod nord og Gedser Oddes moræneknude mod syd, så kysten veksler mellem indbuede strækninger opbygget af strandvolde og partier med mere fremstående moræneklinter. Som et led i denne kystudvikling opstod der i middelalderen en havskabt barriere bestående af øerne Bøtø og Bøtø Fang, der var adskilt fra fastlandet af et smalt vandområde, lagunen. Bølgerne førte sand indefter og udbyggede barrieren og svejsede øerne sammen til en landtange, og vinden blæste sandet sammen til småklitter. Herved skabtes en udlignet kystlinje, og lagunen Bøtø Nor opstod med stille vand omkranset af rørsump og strandeng. I dag er Bøtø Nor tørlagt og afvandes af Marrebæk Kanal, der i 1861 blev gravet gennem istidslandskabet ud til Guldborg Sund. Barrieren er forstærket med et dige for at hindre gentagelser af den alvorlige oversvømmelseskatastrofe, der ramte Lolland og Falster i 1872. Fladvandet ud for Nysted og den sydlige del af Guldborg Sund er en druknet moræneflade. De mange kampesten, der rager op over vandet, er blokke fra moræneaflejringen. Ved Roden Skov danner morænefladens lavninger bugter, mens de svagt hvælvede rygge står frem som halvøer. Foran fladvandet har brændingsbølger opbygget en vældig barriere, Rødsand, der strækker sig fra Hyllekrog i Lolland Kommune til Gedser og langsomt er ved at forvandle farvandet bagved til en lagune.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Guldborgsund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber