Storebæltsforbindelsen

I 1856 blev jernbanen mellem København og Korsør færdiggjort, og sejladsen fra Korsør over Storebælt blev gennemført med postvæsenets postdampskibe. Dronning Louises Jernbane mellem Nyborg og Middelfart blev taget i brug i 1865, og det affødte et ønske om også at kunne overføre jernbanevogne med færger på Storebælt.

Driften af hovedbanerne i Jylland og på Fyn hørte fra 1867 under staten, mens de på Sjælland endnu var privatejede. Derfor kunne en jernbanefærgeforbindelse mellem Korsør og Nyborg ikke oprettes, før de sjællandske hovedbaner i 1880 blev overtaget af staten, som De Sjællandske Statsbaner. Den krævede lovgivning blev herefter hurtigt gennemført i 1881, hvorefter De Sjællandske Statsbaner skulle varetage færgedriften mellem Korsør og Nyborg. Man begyndte med at anskaffe to dobbeltsporede hjuldampfærger, der blev bygget i Malmø. De fik navnene Korsør og Nyborg og blev sat i fart som godsfærger d. 13. november 1883. Fra d. 28. november 1883 sejlede de også som passagerfærger.

Lignende hjuldampfærger blev sat i fart i 1887 og i år 1900, og fra 1890 blev der stationeret en isbryder i Korsør. En betydelig modernisering af overfarten fandt sted med indsættelsen af de nye dobbeltsporede skruedampfærger, Christian IX i 1908 og Odin i 1910, der begge havde tregangsmaskineri.

Efter et stort pres fra FDM oprettede DSB i 1930 en særskilt biloverfart mellem Korsør og Nyborg. Først indsattes hjuldampfærgen Store-Bælt som bilfærge og fra november 1930 også den nybyggede motorfærge Heimdal.

Den store modernisering af jernbaneoverfarten kom med indsættelsen af de tresporede dieselmotorfærger, Korsør (1927), Nyborg (1931) og Sjælland (1933), der kunne overføre de nye lyntog, som sattes i drift i 1935, da Lillebæltsbroen (den gamle) blev indviet. Dernæst kom bilfærgen Freia i 1936 og den tresporede jernbanefærge Storebælt i 1939.

I besættelsesårene blev flere færger beslaglagt af tyskerne, andre blev af modstandsfolk bortført til Sverige, og nogle led alvorlig overlast fx efter minesprængninger. Værst gik det ud over færgen Sjælland, som d. 3. november 1943 blev bombesprængt af en modstandsgruppe, hvorved tre personer blev dræbt og adskillige såret. Dagen efter døde en af de kvæstede. Færgen udbrændte helt, men blev genopbygget 1944‑45.

Efter de tre strenge isvintre 1940, 1941 og 1942 anskaffede man den store dampisbryder Holger Danske, der senere også sejlede som bilfærge.

Den blev udrangeret i 1974. Den alvorligste ulykke i færgeoverfartens historie skete d. 21. februar 1946, hvor færgen Nyborg kolliderede med uddybningsfartøjet Neptunus i Korsør Havn. Statsradiofonien havde samme aften transmitteret en udsendelse fra fartøjet. Fem mand fra dette fartøj druknede, mens en overlevede.

Efter Besættelsen manglede man færger, og der blev først bygget to tresporede jernbanefærger, Fyn (1947) og Dronning Ingrid (1951). Der var også behov for en ny bilfærge; den kom i 1952 og fik navnet Broen. Men biltrafikken steg pludselig meget kraftigt, hvilket krævede større overførselskapacitet. Derfor besluttede man i 1954, at der skulle oprettes en ny bilfærgerute mellem Halsskov og Knudshoved. Denne rute blev indviet d. 27. maj 1957, og året forinden havde man erhvervet den nye todæksfærge Halsskov, der kunne overføre 200 personbiler. Kapaciteten blev yderligere udbygget med jernbanefærgen Prinsesse Benedikte fra 1959 samt de to todæksfærger Knudshoved (1961) og Sprogø (1962), der begge havde tre spor på nederste vogndæk. I 1963 indsattes den første tredæksfærge, Arveprins Knud, med en bilkapacitet på 390 personbiler, og i 1965 anskaffedes den firsporede godsfærge Asa-Thor.

Drømmen om en fast Storebæltsforbindelse går tilbage til 1858, hvor tidligere krigsminister A.F. Tscherning af militære grunde foreslog Rigsrådet, at der skulle bygges jernbanetunneler under Lillebælt og Storebælt, og i 1934 blev der udarbejdet et forslag til en vej- og jernbanebro mellem Halsskov og Knudshoved.

I 1936 blev der af tre ingeniørfirmaer fremsat et færdigt forslag til broer over Storebælt (og Øresund) som led i et landsdækkende dansk motorvejsnet. Året efter den strenge isvinter i 1947 blev der nedsat en kommission, der arbejdede til december 1959. I betænkningen fra 1960 blev det anført, at fortsat færgedrift ville kræve 12 todæksfærger i fart i 1980. Kommissionen anbefalede derfor at bygge en tog og motorvejsbro over Storebælt, og der nedsattes derpå et udvalg, som frem til november 1968 arbejdede videre med forslaget.

Trafikudviklingen betød dog, at man fortsat måtte udbygge færgedriften. I 1973 blev en ny tredæksfærge, Romsø, og den første intercityfærge, Dronning Margrethe II, sat i fart. Samtidig vedtog Folketinget at anlægge en fast tog- og motorvejsforbindelse over Storebælt, og til at projektere forbindelsen, stå som bygherre og senere til at varetage driften af broen oprettede staten organisationen Statsbroen Store Bælt. Broen skulle være færdigbygget i 1982. Projekteringen kom hurtigt i gang, men pga. oliekrisen i 1973 og den efterfølgende økonomiske afmatning blev planerne om Storebæltsforbindelsen sat i bero i 1978. Året efter kom den næste oliekrise, hvilket atter udsatte planerne om en fast forbindelse.

Overfarten blev fortsat udbygget. I 1974 indførte DSB timedrift med intercitytog på hovedbanerne mellem København og de største jyske byer, og samtidig indsattes intercityfærgen Prins Henrik på Storebælt. I 1980 blev de to firsporede intercityfærger Dronning Ingrid og Prins Joachim sat i fart, og i 1981 fulgte søsterfærgen Kronprins Frederik. En privat bilfærgerute, Vognmandsruten, mellem Korsør og Nyborg blev oprettet i 1984, og fra 1987 blev den kraftigt udbygget.

I 1985 genoptog man planerne om opførelsen af en Storebæltsbro, men forudsætningerne var ændret. Miljøproblemer var blevet væsentlige, og derfor blev der udarbejdet et nyt og anderledes projekt. Det førte til, at regeringen og Socialdemokratiet d. 12. juni 1986 indgik »Storebæltsforliget«. Her blev det aftalt at bygge en kombineret vej- og jernbanebro (som lavbro) over Vesterrenden mellem Knudshoved og Sprogø, at anlægge en boret jernbanetunnel under Østerrenden mellem Halsskov og Sprogø samt at bygge en højbro (som hængebro) over Østerrenden til motorvejstrafik. Jernbaneforbindelsen skulle være færdig tre år før motorvejsforbindelsen.

Byggeriet indledtes i 1988, og samtidig blev biloverfarten styrket med indsættelse af to ombyggede fragtskibe. Det varede dog ikke længe, før der opstod problemer med tunnelbyggeriet. Den 14. oktober 1991 blev boregruben på Sprogø oversvømmet, og først i 1993 kunne tunnelbyggeriet fortsætte. Den 11. juni 1994 indtraf der en eksplosion i det nordlige tunnelrør, og byggeriet blev yderligere forsinket, så der kun blev et år mellem indvielsen af jernbane- og vejforbindelsen.

Byggeriet af Vestbroen, der egentlig er to parallelle betonbroer, mellem Fyn og Sprogø samt byggeriet af Østbroen mellem Sprogø og Halsskov forløb uden vanskeligheder og forsinkelser. Østbroen er en af verdens største hængebroer, og pylonernes højde over vandoverfladen er 254 m. Afstanden mellem dem er 1.624 m, og gennemsejlingshøjden er 65 m.

Jernbaneforbindelsen blev indviet d. 1. juni 1997, og d. 14. juni 1998 blev motorvejsforbindelsen indviet. Dermed ophørte al færgesejlads mellem Sjælland og Fyn. Trafikken over Storebælt voksede derefter meget kraftigt.

På jernbanebroen ud for Knudshoved skete der d. 2. januar 2019 en alvorlig togulykke. En sættevogn på et godstog blev i hård storm blæst ind i siden på et modkørende persontog. Otte passagerer blev dræbt og mange kvæstet. Det er den værste ulykke på Storebælt i nyere tid.

Antallet af overførte motorkøretøjer i færgetiden steg fra 74.514 i finansåret 1930‑31 til 174.381 i finansåret 1938‑39. I finansåret 1952‑53 overførtes 384.858 motorkøretøjer, og i 1958‑59, da Halsskov-Knudshoved-ruten var åbnet, overførtes 810.606, og i 1973‑74 (lige inden oliekrisen fik betydning) var dette antal vokset til over 2 mio. køretøjer. I 1999, der var det første år med den faste forbindelse, kørte der 6,9 mio. motorkøretøjer over Storebæltsforbindelsen. I 2008 var dette tal vokset til 11,0, og under finanskrisen faldt det i 2010 til 10,5 mio., men herefter voksede det til 13,3 mio. i 2019 før covid-19-krisen.

• Erhverv og arbejdsmarked i Slagelse Kommune
• Storebæltsbroen – Nyborg Kommune
• Anlæggene på Stigsnæs
• Flådestationen Korsør
• Gardehusarkasernen i Antvorskov
• Harboe Bryggeri
• ScanCom International A/S
• Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked

• Storebæltsforbindelsen