Billedet er fra ca. år 1900 og viser, hvilket tilløbsstykke grundlovsmøderne i Herthadal var i perioden.
.

Der knytter sig en unik fortælletradition til oldtidens Lejre, der ifølge sagnet var hjemsted for kongeslægten skjoldungerne. Fortællingerne om skjoldungerne er blevet fortalt gennem 1.000 års Danmarkshistorie og findes i verdenslitteraturen, bl.a. i det oldengelske heltedigt Beowulf, der blev nedskrevet omkring år 1000, og i de oldislandske håndskrifter fra ca. år 1200.

I perioden 1931‑2006 blev sommerfesten Borrevejledagene afholdt i kommunen. I dag løber byfesten Hvalsø Kulturnat af stablen hvert år. Lejre Kommune har manifesteret sig inden for økologisk landbrug og lokal produktion af økologiske fødevarer, fx gårdbryggerierne Herslev Bryghus og Hornbeer i Kirke Hyllinge. I Herslev findes desuden chokolade fabrikken Friis-Holm Chokolade, der har vundet guldmedaljer ved International Chocolate Awards.

Grundlovsmøderne i Herthadal

Fra midten af 1800-tallet blev området omkring Lejre centrum for nyvundne demokratiske idéer ved de store grundlovsmøder. Grundlovsmøderne i Herthadal ved Ledreborg blev afholdt første gang i 1854, og stedet var i 1800-tallet en af Sjællands vigtigste mødepladser. Det første folkemøde fandt dog sted tre år tidligere ved den store skibssætning i Gammel Lejre med N.F.S. Grundtvig som taler.

Lokalitetens nærvær til fortiden blev brugt aktivt i taler og sange som åndelig reference i opbygningen af en fælles national identitet. Grundlovsmøderne tiltrak flere tusind mennesker fra hele oplandet. Det sidste grundlovsmøde i Herthadal blev afholdt i 1940.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Lejre Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger