1850-1920 i Glostrup Kommune
Administrativ inddeling
Med oprettelsen af landkommunerne i 1841 var Glostrup Sognekommune blevet oprettet af et område omtrent svarende til det nuværende kommuneareal, men som også bestod af Avedøreområdet. Den lå i Københavns Amt og blev ikke genstand for nogen grænsemæssige ændringer i perioden.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I 1850 boede der 1.066 personer i området. Det var opdelt mellem de tre ejerlav Glostrup, Hvissinge og Ejby, og i 1850 boede der stort set lige mange indbyggere i de tre ejerlav. Befolkningstallet steg svagt år for år, og i 1880 lå det på 1.246. Mellem 1880 og 1890 oplevede Glostrup Kommune sin første store vækst, og i 1890 var indbyggertallet steget til 1.709. En af årsagerne var anlæggelsen af det omfattende forsvarsanlæg Vestvolden i årene 1888‑92, hvilket trak arbejdskraft til sig. Ved folketællingen i 1921 boede der 3.416 indbyggere i kommunen.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Gasværkets retorthus, hvor kullene blev afgasset og blev til hhv. bygas og koks, ses her th.; bestyrerbolig og maskinhus ligger tv. Det hvide bindingsværkshus er vandfilterbygningen, og i midten befinder selve gasbeholderen sig. Foto fra ca. 1907.
Da landets første jernbane var blevet indviet mellem København og Roskilde i 1847 med station i Glostrup, blev forudsætningerne skabt for at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser. Byudviklingen og fremgangen fandt derfor primært sted i Glostrup. For at tilgodese den stigende trafik begyndte man i 1907 at brolægge Hovedvejen (den daværende Roskilde Landevej). Jernbanen fortsatte gennem perioden med at have stor betydning, og eksempelvis blev der i årene 1917‑18 solgt 181.700 togbilletter fra Glostrup Station, afsendt 7.000 tons gods og modtaget næsten 31.000 tons. I 1887 fik Glostrup sin første telefoncentral. 1905‑06 blev der opført et gas- og vandværk, og i 1907 blev Andelsselskabet Egby Vandværk stiftet.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Rundt om Hvissinge Gadekær ligger de gamle huse. Th. ses de to gavle fra Hvissinge Skole med selve skolebygningen tv. Den lille bygning lige ned til gadekæret er sprøjtehuset. På dette postkort fra 1906 er børn blevet opstillet flere steder.
I 1850 var området domineret af landbrug, hvor folk enten var direkte beskæftiget i landbrugserhvervet eller arbejdede som daglejere i landbruget. Andre arbejdede inden for håndværk og industri. Som en følge af befolkningsvæksten og jernbanens indvielse blev der bygget boliger og anlagt nye veje.
Der opstod flere virksomheder i perioden. En af de første og største virksomheder var Glostrup Bryggeri, grundlagt i 1843, der voksede fra ca. 6‑7 ansatte i begyndelsen til ca. 50 ansatte i 1890’erne. I 1890 var den største erhvervsgruppe i Glostrup Kommune stadig landbrug, men den var under pres fra både handel og transport samt håndværk og industri. 35 % af kommunens indbyggere var beskæftiget med landbrug, gartneri og fiskeri, 17 % var ansat inden for håndværk og industri og knap 12 % med handel og transport. En række mejerier blev opført i perioden i bl.a. Glostrup, Ejby og Hvissinge, fx Glostrup Mejeri fra 1905.
Fra slutningen af 1890’erne blev Glostrup til Vestegnens fabriksby, da en lang række fabrikker og virksomheder så dagens lys i byen, bl.a. Tøffelmagernes Træskæreri, senere kaldet Glostrup Træskofabrik (1898), Glostrup Jern- & Metalstøberi (1899), Københavns Oliefabrik (1901), J. Chr. Abildgaards Søns Biscuitfabrik (1915) og Fabrikken Samoa (1916). Fabrikkerne bragte mange nye indbyggere til kommunen. I 1901-folketællingen var kun 20 % født i lokalområdet, mens 80 % var tilflyttere. Bortset fra byen Glostrup var kommunen i slutningen af perioden dog stadig præget af landbrug. Det blev opgjort i 1912, at Glostrup Sogns ubebyggede areal primært blev brugt til dyrkning af grønfoder, havre og byg samt græsning.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik, uddannelse og social omsorg
I begyndelsen af perioden hørte kommunen til Københavns Amtskreds’ 1. opstillingskreds, der primært stemte på konservativt-prægede kandidater ved folketingsvalg. Fra 1894 hørte området til Amtskredsens 3. opstillingskreds, der oftest stemte på kandidater fra Højre eller Venstre. I 1903 blev den første kandidat fra Socialdemokratiet valgt ind i Folketinget i kredsen. I perioden kom ingen valgte kandidater dog fra det nuværende kommuneområde.
Som følge af befolkningsvæksten blev det nødvendigt med flere skoler, og i 1902 blev Højvangskolen bygget.
Glostrup Fattighus blev opført i 1862, og i 1906 blev Glostrup Asyl indviet. Her kunne mødre, der arbejdede uden for hjemmet, få deres børn passet.
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Glostrup Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Glostrup Kommune
- Middelalderen i Glostrup Kommune
- 1536-1850 i Glostrup Kommune
- 1920-1970 i Glostrup Kommune
- 1970-2007 i Glostrup Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
