Jernbanen, der i perioden 1850-1920 havde bragt udvikling til Glostrup, blev fra 1953 suppleret med S-togsdrift. Landbruget som erhverv blev fortrængt og mod slutningen af perioden også gartnerierne. Nye boliger og arbejdspladser kom til kommunen, bl.a. blev Københavns Amts Sygehus i Glostrup (nuværende Rigshospitalet Glostrup) opført.
Tobaksortering under besættelsen. Af Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Glostrup Kommune
Administrativ inddeling
Glostrup Sognekommune var i perioden ikke udsat for nogen grænsemæssige ændringer. Den lå fortsat i Københavns Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Ved folketællingen i 1921 boede der 3.416 personer på det areal, der udgør den nuværende Glostrup Kommune, og tallet fortsatte med at stige. I 1940 var tallet steget til 7.581 og i 1950 til 11.731. Den største vækst skete i 1950’erne som et resultat af nye arbejdspladser og nye boliger, og i 1960 husede kommunen 18.345 indbyggere. Efter 1960 fladede stigningen ud til 21.513 i 1970.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I 1953 blev S-togsstrækningen fra Valby til Glostrup indviet, og Glostrup Station var endestation de næste ti år, indtil S-togsstrækningen i 1963 blev udvidet til Taastrup. Dette år blev strækningen mellem Hvidovre og Taastrup desuden udvidet fra enkelt- til dobbeltspor. I 1966 gik 12 af Københavns omegnskommuner sammen om kraft-varme-værket Vestforbrænding, der blev indviet i Ejby i 1970 og afløste de små lokale lossepladser.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Sæbefabrikken Sunlight lå på Godsbanevej 16 i Glostrup. Den producerede bl.a. sæbespåner, og i 1954 påbegyndtes produktionen af vaskepulveret Valo, der var Danmarks første syntetiske vaskepulver og meget populært i 1950’erne og 1960’erne. Fabrikken udvidede i 1950’erne. Her er fabrikken fotograferet i 1982; tv. ses det såkaldte Valotårn.
Da det ikke var muligt at skaffe råtobak under Besættelsen, forsøgte man nogle steder i Danmark at dyrke tobak. Her bliver der sorteret tobaksblade på Brdr. Mohrs Gartnerier i 1942. Gartneriet var blevet grundlagt i 1928 i Hvissinge, hvor der først blev dyrket blomster, men produktionen blev omlagt til tobaksplanter, der blev brugt til fremstilling af cigarer.
Det gamle landbrugssamfund forsvandt gradvis, mens andre erhverv tog over, først og fremmest håndværk og industri. I 1930 var 13 % af indbyggerne stadig beskæftiget med landbrug – bl.a. havde gartnerierne deres storhedstid ca. 1910‑50 – men i 1970 var andelen faldet til ca. 1 % af indbyggerne, der primært havde hjemme i Hvissinge og Ejby. I 1955 udgjorde landbrugsarealet i kommunen 952 ha, hvilket var omkring en halvering af arealet siden 1907. Anlæggelsen af Vestskoven blev påbegyndt i 1967, hvilket yderligere reducerede landbrugsarealet.
Håndværk og industri udgjorde 50 % i 1930 og 41 % i 1970. Det var en periode med kraftig vækst. Paul Bergsøe & Søn i Hvissinge (indviet 1937) var en af de største virksomheder. Også andre kom til og skaffede kommunen nye arbejdspladser: Dansk Engelsk Lakrits Fabrik A/S i 1920, sæbefabrikken Sunlight i 1924, A/S Tobias Jensens mekaniske Etablissement i 1929, isfabrikken Premier Is i 1938, Egbyholm Glasværk i Ejby ca. 1938, A/S Dansk Bølgepap Industri i 1958 og Danske Pels Auktioner (i dag Kopenhagen Fur) i Hvissinge i 1963.
Handel og transport udgjorde 24 % i 1930 og 27 % i 1970. Desuden begyndte administrations- og servicefagene at fylde mere i takt med udbygningen af det spirende velfærdssamfund. De steg fra 12 % i 1930 til 27 % i 1970 og havde dermed den største fremgang. En af efterkrigstidens vigtigste arbejdspladser var Københavns Amts Sygehus i Glostrup (Glostrup Hospital), der blev indviet i 1958. I takt med at landbruget blev fortrængt, blev de gamle marker og gartnerier nedlagt og bebygget med nye veje, parcelhuskvarterer og almennyttige boliger. Glostrup Boligselskab blev stiftet i 1943 og lod som det første opføre socialt boligbyggeri på den nyanlagte Nordre Ringvej (Ring 3), og først i 1950’erne opførte selskabet almennyttige boliger på Brøndbyvestervej samt Hovedvejen.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik
Efter kommunalvalget i 1929 fik Glostrup Sogn en socialdemokratisk sognerådsformand, og dette parti beholdt ledelsen i sognet og senere i kommunen frem til 1968, hvor Det Konservative Folkeparti satte sig på borgmesterposten. I 1952 var sognekommunen blevet tildelt den såkaldte Gentoftestatus, der bl.a. betød, at sognerådet blev ændret til en kommunalbestyrelse og sognerådsformanden til borgmester.
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
Besættelsen
Under Besættelsen blev fabrikken Premier Is, der lå i Glostrup, d. 22. november 1944 udsat for schalburgtage – tyskernes gengældelsesaktioner efter modstandsbevægelsens sabotage. Bygningerne blev sprængt i luften, og tilbage stod kun tårnet med fabrikkens navn.
Under 2. Verdenskrig fremstillede maskinfabrikken Globe artilleritilbehør til den tyske hær, og i 1944 blev fabrikken angrebet af modstandsbevægelsen og sprængt i luften. Samme år blev Premier Is udsat for schalburgtage, og på befrielsesdagen d. 5. maj 1945 faldt tre frihedskæmpere fra Glostrup ved Brøndbyøster Skole, da tyske soldater åbnede ild mod dem.
Videre læsning
Læs mere om historie i Glostrup Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Glostrup Kommune
- Middelalderen i Glostrup Kommune
- 1536-1850 i Glostrup Kommune
- 1850-1920 i Glostrup Kommune
- 1970-2007 i Glostrup Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
