Selv om Glostrup Kommunes areal i dag domineres af bymæssig bebyggelse og infrastruktur, var ni tiendedele af kommunen dækket af landbrug omkring år 1900. I takt med byudviklingen fra midten af 1900-tallet og etableringen af Vestskoven faldt andelen af landbrug dog kraftigt, og i dag er det helt forsvundet fra kommunen.
Kulturlandskabet i Glostrup Kommune
Kulturlandskabets udvikling
Oldtid
Adskillige fund viser, at kommunens landskab har været udnyttet af mennesker op gennem oldtiden. Der er gjort flest fund fra jernalderen, og fundene koncentrerer sig i den midterste og sydlige del af kommunen.
Middelalder
Glostrup Sogn blev etableret ved middelalderens begyndelse, hvilket antyder, at landskabet på det tidspunkt var et veludviklet, agrart kulturlandskab. Samlet set hørte Glostrup Sogn til agerbygden, og opdyrkningsgraden var høj.
1536‑1850
I 1680’erne var hele 61 % af arealet i omdrift, og de tre landsbyer med hver otte gårde benyttede sig af regulært trevangsbrug. Efter udskiftningen omkring 1790 flyttede kun få gårde ud, og landskabet forblev derfor et åbent, agrart kulturlandskab, som kun blev afbrudt af landsbybebyggelsen samt af Ejby Mose i nord. Opdyrkningen øgedes gradvis, og omkring 1810 var ca. 80 % af kommunens areal dækket af landbrug. En sjettedel af arealet var vådområder, mens det bebyggede areal kun fyldte nogle få procent.
Efter 1850
Omkring år 1900 var over 90 % af landskabet under omdrift. Det skete bl.a. på bekostning af vådområderne, som blev kraftigt reduceret. Frem mod 1950 faldt andelen af landbrug til lidt over 80 %. Samtidig var de bebyggede arealer vokset til ca. 13 %, hvilket skyldtes den bymæssige bebyggelse, som udviklede sig omkring Glostrup Station, Roskildevej og videre nordpå. Før 1970 lå der enkelte frugtplantager mellem bl.a. Ejby og Hvissinge, mens et større kolonihaveområde, kaldet Sommerbyen Ejby, blev anlagt fra 1961.
Udnyttelsen af landskabet i dag
I dag er ca. 74 % af Glostrup Kommune dækket af bebyggelse og infrastruktur. Den tætte bebyggelse brydes af Vestskoven og de tilhørende lysåbne områder, som gennemskærer kommunen fra øst mod vest. Vestskoven er i Fingerplanen udpeget som en grøn kile og er et vigtig rekreativt område med populære udflugtsmål som hundeskoven ved Oxbjerget lige vest for Oxbjergvej. Samlet set giver det kommunen et stort skovareal, hvorimod andelen af våde og tørre naturtyper med hhv. 1,2 % og 1,7 % mod hhv. 7,0 % og 2,0 % på landsplan er forholdsvis lav.
Jordbunden består af fint, sandblandet ler, dog med tungere lerjord længst mod nordvest og partier med humusjord i nordøst ved Ejby Mose og op mod Harrestrup Å.
Det tidligere, omfattende landbrug erkendes i dag kun af de spredte, nu nedlagte gårdbygninger og tidligere stuehuse samt af FDB’s tidligere frøforsyning og lager, hvor bl.a. frø fra de omkringliggende marker blev pakket. Frø til udsæd var den sidste afgrødetype, der forsvandt fra landbrugstællingen, og i dag er der ikke længere registrerede landbrugsarealer i kommunen, om end den stadig huser enkelte registrerede hobbydyr som geder og pelsdyr. Landbrugets forsvinden gik forholdsvis hurtigt, og ved landbrugstællingen i 1951 blev der kun registreret 533 ha korn, 1.822 svin og 297 stykker kvæg. Til gengæld rummer Glostrup Kommune ca. 1.600 kolonihaver, hvilket gør den til den kommune med flest kolonihaver pr. indbygger.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Glostrup Kommune
Læs også om
- Glostrup Kommunes geologi
- Glostrup Kommunes landskaber
- Glostrup Kommunes klima
- Skove i Glostrup Kommune
- Det åbne land i Glostrup Kommune
- Ferske vande i Glostrup Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Glostrup Kommune
Se alle artikler om Kulturlandskaber